Annonce
Varde

Skal erstatte lukket dambrug: Ansager har samlet alle pengene ind til en søpark

Dette billede af Ansager Søpark er taget fra en drone lørdag den 27. juli. Foto: Frank Sørensen fra søparkgruppen under Ansager Byudvikling
Ansager er allerede godt i gang med at omdanne et lukket dambrug til en ny park med søer. Nu er der skaffet nok penge til at gøre arbejdet helt færdigt.

Ansager: I juni fik Ansager sin nye søpark. Da var både søer og stier etableret. Men en park er ikke en rigtig park uden eksempelvis bænke, ligesom byen også har ønsket to ekstra broer over åen, så alle dele af byen får let adgang til parken.

Nu er det lykkedes at skaffe penge til at gøre projektet helt færdigt. Det betyder, at broer, bænke, beplantning med videre nu kan etableres i sensommeren eller efterår, og der vil herefter blive holdt en officiel åbning af Ansager Søpark.

Det er især Varde Kommune, der har brugt penge på projektet. Den har først sørget for oprydningen efter det tidligere dambrug, og derefter har kommunen givet 550.000 kroner til projektet, der i alt kommer til at koste cirka én million kroner.

Søparken ligger, hvor der tidligere har været et dambrug. Det lukkede i 2016 sammen med en række andre dambrug i Varde Kommune.

Annonce

Historien om søparken

  • I 2013 lavede Ansager en udviklingsplan. Her var der blandt andet forslag om en søpark, hvor der dengang var dambrug. Da der dengang ikke var planer om at lukke dambruget, så blev planen lagt i skuffen, til det blev aktuelt.
  • I 2015 samarbejdede kommunen og Naturstyrelsen om at hjælpe dambrugsejere med at komme af med deres dambrug. Det førte til lukning af seks dambrug, blandt andet det i Ansager.
  • Varde Kommune overtog området og sørgede for oprydning.
  • Samtidig fik en søparkgruppe i gang med at realisere planen om Ansager Søpark. Varde Kommune har givet halvdelen af pengene.

I brug af både dyr og mennesker

Selvom parken ikke er færdig, så er den allerede i brug, fortæller Karsten Madsen fra søparkgruppen under Ansager Byudvikling.

- Der er rigtig mange, der motionerer, lufter hunde eller bare går en tur igennem. Og så håber vi, at når der nu kommer græs op, at man så også slår sig ned, raster og kan tage familien med ned og sidde ved vandet. Der kommer flere rekreative områder med borde og bænke. Vi kan også allerede nu se, at dyrene har taget parken i brug. Der er en andemor med fem ællinger og fiskehejrer, siger Karsten Madsen.

Delt i to

Der er to grunde til, at arbejdet med at etablere parken gik i gang, før gruppen havde skaffet alle pengene.

Det første var, at Schantz Byg gav et godt tilbud på at udføre arbejdet. Virksomheden ville gerne i gang, men var med på at vente med den sidste del, til gruppen havde skaffet de sidste penge.

Den anden grund var, at hvis jorden kom til at stå for længe, så kunne det muligvis få ny status som beskyttet natur, og det kunne have gjort det svært at gennemføre projektet.

Sådan skal parken se ud, når alt er færdigt. Illustration: Ansager Byudvikling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce