Annonce
Livsstil

Skal julegaven være anderledes i år? Hvad med forkælelse på abonnement

Årstiderne og Skagen Foods er kendte eksempler på abonnementstjenester, som kan gøre en travl hverdag nemmere og måske lidt mere lækker. Der er dog efterhånden mange muligheder for at få kvalitetsvarer og små stykker af luksus sendt lige til døren. Her er fem bud på abonnementsgaver, som kan give modtageren lidt ekstra selvforkælelse - sendt lige til hoveddøren.

Coffee Collective

Københavnske Coffee Collective er synonym med kvalitetskaffe, og med et abonnement på deres nyristede bønner kan du give en kaffeelsker en ekstragod smagsoplevelse. Abonnementet kan tilpasses, så kaffen bliver sendt hver anden uge eller en gang om måneden. Hvilken kaffe, der er i posen, skifter for hver sending, så der er god mulighed for at afprøve nye varianter.

14-dages-abonnementet indeholder to poser kaffe med 250 gram hele bønner. Med det månedlige abonnement får modtageren tre poser kaffe. To ens og en af en anden slags.

Du kan vælge, om kaffen skal være ristet til espresso- eller til filterkaffe.

14-dages-abonnementet koster 195 kroner hver anden uge. Månedsabonnementet koster 260 kroner om måneden. Læs mere på www.coffeecollective.dk.

Annonce

Te-salonen

Der er ikke noget, som varmer på en kold, grå dag, som en rygende varm kop te. Med et abonnement fra Te-salonen får modtageren en gang om måneden tilsendt forskellige slags kvalitetste. Te-salonen har produkter fra forskellige te-producenter og forretninger, så teen kan variere fra den velkendte English Breakfast til urtete af moringa-blade og grøn te med morgenfrue.

Te-salonen tilbyder gaveabonnementer af forskellig varighed. Et gaveabonnement på tre måneder koster 369 kroner og for seks måneder koster abonnementet 699 kroner. Begge priser er med forsendelse. Læs mere på www.te-salonen.dk

Boxbeers

Som navnet antyder, er Boxbeers et abonnement på specialøl, som bliver tilsendt en gang om måneden. Boxbeers har et stort udvalg af øl fra bryggerier over store dele af verden, så ølabonnementet er også en mulighed for at stifte bekendtskab med bryggerier og øl, som ikke står på hylden i det lokale supermarked. Med abonnementet er der mulighed for at vælge, om det skal være en blandet kasse med forskellige øltyper, en specialkasse med de humlede IPA-typer eller mørke øl som stout og porter.

Abonnementsprisen afhænger af, hvilken ølkasse, man vælger, og koster fra 249 kroner om måneden for en kasse med seks IPA'er til 399 kroner månedligt for 10 blandede øl.

Goodiebox

Goodiebox specialiserer sig i makeup og beautyprodukter, og med deres månedlige boks bestræber de sig på at levere ren selvforkælelse. Produkterne spænder fra cremer og ansigtsmasker til neglelak og rent sagt alle former for beautyprodukter. Indholdet i boksen er både fra danske producenter som Pudderdåserne og Tromborg og fra internationale mærker.

Det koster 169 kroner om måneden at være medlem af Goodiebox.

Easy Underwear

"It does what it says on the tin" lyder en britisk talemåde, som må siges at passe perfekt til den abonnementsservice, som Easy Underwear tilbyder. En forsendelse indeholder tre sæt sorte bomuldsunderbukser og lige så mange par sorte sokker, og man kan vælge om man vil have nye forsyninger hver tredje, sjette eller niende måned.

Easy Underwear lover god basisbeklædning af høj kvalitet, og alt deres undertøj er Øko-Tex-certificeret. Det vil sige, at produkterne er laboratorietestet for at sikre, at der ikke er brugt sundhedsskadelige stoffer i tekstilerne.

Abonnementet koster 264 kroner pr. forsendelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce