Annonce
Læserbrev

Skal reglerne ændres yderligere?

Annonce

Læserbrev: Rasmus Rasmussen (S) skriver i sit læserbrev 24. marts, at det er tid til, at bankerne skal hjælpe til i forbindelse med coronakrisen.

Han mener, at bankerne skal tvinges til at tilbyde rente- og afdragsfrihed til alle kunder i fire måneder. Udover bankerne mener han også, at kreditforeningerne skal gøre det.

Hvis vi starter med kreditforeningerne. Hvordan skal det kunne foregå, når det ikke er kreditforeningen, der er långiver, men blot en formidler mellem investor og låntager? Er det kreditforeningen, der skal påtage sig et tab – eller er det investor i næste led, der skal udskyde afdrag og renter?

Og hvordan kan det lade sig gøre rent kontraktmæssigt, da det er obligationer, der er udstedt på obligationsmarkedet med faste løbetider og dermed udløbsdatoer?

Der findes regler, bankerne skal overholde, og de regler er blandt andet lavet som forbrugerbeskyttelse. En regel, der i 2020 er blevet indskærpet fra Finanstilsynet over for alle långivere, er kreditværdighedsvurdering. Den angiver, at långivere (herunder banker) ikke må låne penge ud til nogen, der ikke kan betale dem tilbage. Alene det, at den regel ikke er fjernet i regeringens hjælpepakker til befolkningen, betyder, at det, Rasmus Rasmussen (S) mener, slet ikke gennemføres.

Fordi staten lavede bankpakkerne ved sidste finanskrise, så menes det, at det er ensbetydende med, at bankerne nu er påtvunget at hjælpe kunderne og samfundet.

Det er meget muligt, at staten udlånte 80 milliarder kroner, men staten tjente 17 milliarder kroner på at låne dem ud. Så bankerne har betalt (direkte omregnet 21,25 procent) for bankpakkerne – hvor det var 8,4 milliarder kroner alene for bankpakke 1.

Regeringen har ved at fjerne den kontracykliske buffer hjulpet bankerne til at kunne låne ud uden at komme i problemer med kapitalkravene. Det skete efter, at de samme krav blev løsnet i eurozonen.

Jeg er overbevist om, at bankerne med de nye tiltag fra regeringen hjælper sunde virksomheder og private kunder – men at gå så langt som Rasmus Rasmussen (S) mener, så skal det være alle, hvor bankerne med samfundssind skal hjælpe folk, selvom andre regler fra Finanstilsynet så overskrides, og det giver ikke mening.

Det er meget nemt at "skyde" på bankerne, men måske skal man begynde at nuancere det lidt – særligt hvis man satte sig ind i, hvad der reelt skete dengang og nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce