Annonce
Esbjerg

Skal varmen fra Facebooks datacenter ind i esbjergensernes stuer?

Datacentretskal bruge en hulen masse strøm, men de producerer også en masse overskudsvarme. Det bør anvendes til at varme esbjergensiske husstande op med, mener Dansk Fjernvarme og Esbjergs borgmester. Arkivfoto:Yilmaz Polat

Både Esbjergs borgmester og Dansk Fjernvarme vil gerne anvende overskudsvarmen fra Facebooks planlagte datacenter i fjernvarmenettet.

Esbjerg: Skal overskudsvarmen fra Facebooks planlagte datacenter opvarme esbjergenserne stuer eller skal den bare blæse ud til gråspurvene til ingen verdens nytte?

Det spørgsmål stiller flere aktører, efter at det er kommet frem, at den amerikanske it-gigant planlægger Danmarks største datacenter mellem Esbjergmotorvejen og Andrup.

Hos Dansk Fjernvarme, der repræsenterer alle de danske fjernvarmeselskaber, håber man, at ankomsten af endnu et datacenter til Danmark sætter tempo på udnyttelsen af overskudsvarmen fra datacentrene. For potentialet er kæmpestort, anfører Dansk Fjernvarme.

Annonce

I Esbjerg og de store byer er der benspænd fra forældede politiske krav om pligt til kraftvarme. Denne barrierer skal Christiansborg have ophævet hurtigst muligt, så Esbjerg og andre byer får lov til at udnytte de store mængder grøn og billig varme.

Kim Behnke, vicedirektør, Dansk Fjernvarme

Appel til placering

I nabolandet Sverige skal et datacenter ved Stockholm - angiveligt som det første eksempel i verden - ombygges, så overskudsvarmen i stedet for bliver ledt ud i fjernevarmenettet.

- Det er en fantastisk nyhed for Danmark, at vi for sjette gang bliver valgt som hjemsted for et kæmpe datacenter. Det er igen et stort skulderklap til den danske energi- og forsyningssektor, der netop sikrer den høje forsyningssikkerhed som de store IT-giganter efterlyser, siger Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme.

- Jeg håber at det bliver muligt i Esbjerg og andre steder at høste overskudsvarmen til genbrug i fjernvarmen. Derfor vil vi godt appellere til, at placering og indretningen af datacentret tænkes ind i den samlede forsyningssektor fra start, så omkostningerne holdes så lave som muligt til gavne for forbrugerne, fortsætter han.

Barrierer på borgen

Også Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der tilfældigvis også er formand for Dansk Fjernvarme, finder det interessant, hvis det fælleskommunale forsyningsselskab, Din Forsyning, kan anvende overskudsvarme fra Facebooks datacenter. Det kræver dog blandt andet en dispensation fra den såkaldte kraftvarmebinding.

- Det kræver både ophævelse af kraftvarmekravet, så vi ikke tvinges til en stor biomasseløsning, ligesom det kræver, at den foreslåede afgift på overskudsvarme ikke gennemføres, siger Frost Rasmussen og bakkes op af Dansk Fjernvarme:

- I Esbjerg og de store byer er der benspænd fra forældede politiske krav om pligt til kraftvarme. Denne barrierer skal Christiansborg have ophævet hurtigst muligt, så Esbjerg og andre byer får lov til at udnytte de store mængder grøn og billig varme, lyder det fra Kim Behnke.

Hvor overskudsvarme i dag leverer fjernvarme til cirka 50.000 danske husstande, så har de mange nye datacentre løftet potentialet, sådan at mere end 230.000 husstande kan få varme i stuerne fra overskudsvarme, hvis altså rammevilkårene ændres, oplyser Dansk Fjernvarme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce