Annonce
Nordtyskland

Skamfuld spritbilist står offentligt frem for at advare andre

Turen mellem hjem og arbejdsplads er heldigvis ikke længere, end Femke Delfs kunne klare den på cykel. Foto: Johanna Stuhr.
Den 24-årig, kvindelig landbrugstekniker Femke Delfs kørte galt i en kæmpe brandert. Nu advarer hun andre mod at gentage hendes dumhed.

FRIEDRICHSHOLM: Femke Delfs er alt andet end stolt over, at hun kørte galt i en ordentlig brandert med en promille på 1,97. Alligevel vælger den 24-årige kvinde fra landsbyen Friederichsholm vest for Rendsburg at stå offentligt frem for at advare andre om konsekvenserne af spritkørsel. Det sker i et hudløst ærligt interview med avisen Schleswig-Holsteinische Landeszeitung.

Hvordan ulykken skete, husker kvinden ikke. Til gengæld erindrer hun kun alt for godt, at hun vågnede i sin forulykkede bil i en grøft med en politimand stående uden for køretøjet. Lykkeligvis var hun uskadt, men betalte alligevel en høj pris for sin letsindighed.

Annonce
Under normale omstændigheder havde jeg også mistet min arbejdsplads. Og prøv lige at finde et nyt job ude på landet, når du ikke har noget kørekort.

Femke Delfs

Kontant dommer

Kørekortet mistede hun i et år. Men konsekvenserne kunne meget vel have været værre.

- Under normale omstændigheder havde jeg også mistet min arbejdsplads. Og prøv lige at finde et nyt job ude på landet, når du ikke har noget kørekort, siger Femke Delfs til avisen.

Hun arbejder som landbrugstekniker i en stor bedrift. Her lod arbejdsgiveren nåde gå for ret.

- Men hvis hun ikke havde været så dygtig, kunne afgørelsen eventuelt være faldet anderledes ud, siger gårdejer Hauke Carstens.

Et voldsomt problem var der dog. Ikke kun retten til at køre bil var væk. Det samme var traktorkørekortet. Sammen med sin chef besluttede Femke Delfs at anmode om fortsat at kunne køre traktor.

Det tog dommeren cirka fem minutter at give et afslag.

- Jeg kan ikke forestille mig Dem undervejs med en 40 ton tung landbrugsmaskine og en promille på 1,97, lød begrundelsen.

I stedet måtte Femke Delfs så arbejde med udmugning, malkning og andre opgaver i stalden i det år, hun ikke måtte køre. Heldigt nok bor hun så tæt på arbejdspladsen, at turen kunne klares på cykel.

Frygtet test

Undervejs i forløbet skulle mange udfordringer klares. Mest frygtet er den såkaldte medicinsk, psykologiske undersøgelse, der i folkemunde kaldes idiottesten.

Efter at have deltaget i et kursus bestod Femke Delfs. Andre er knap så succesrige og får først efter år eller måske aldrig kørekortet tilbage.

Det lange forløb med kursus, køreskole, test og bøde kostede Femke Delfs i alt 4200 euro.

- For de penge kunne jeg have kørt rigtig meget taxa, konstaterer den 24-årige over for dagbladet.

Aldrig igen

Hendes facit er klart: Aldrig mere spritkørsel, Derfor tager hun heller aldrig bilen til fest for ikke at blive fristet til at sætte sig bag rattet på hjemturen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];