Annonce
Haderslev

Skandaleramt bestyrelse for plejehjem vil supplere sig selv

Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Henrik Rønnow, var før byrådsmødet et stort smil. Men han skruede bissen på, da han kom ind på, hvordan bestyrelsen for det selvejende Sommersted Plejehjem har lavet nye vedtægter, der ifølge Henrik Rønnow betyder, at bestyrelsen lukker sig om sig selv. Foto: Inge Rogat Møller
Socialdemokraten Henrik Rønnow såede på byrådsmøde tvivl om lovlighed af nye vedtægter for Sommersted Plejehjem. Enhedslistens Svend Brandt kalder dem for kuplignende. Ifølge vedtægter kan et bestyrelsesmedlem blive genvalgt, hvis han eller hun vælges af to andre bestyrelsesmedlemmer.

Uroen omkring Sommersted Plejecenter fortsætter. Den skandaleramte bestyrelse for den selvejende institution har på et ordinært møde den 19. april godkendt nye vedtægter, der betyder, at bestyrelsen fremover skal supplere sig selv, og at Haderslev Kommune dermed ikke længere skal udpege to personer til den.

Af referatet fremgår det desuden, at hvert bestyrelsesmedlem kan modtage genvalg, såfremt to af de øvrige bestyrelsesmedlemmer stemmer for. Hverken beboere eller medarbejdere skal som hidtil være repræsenteret i bestyrelsen, der konstituerer sig i den kommende uge.

Socialdemokraten Henrik Rønnow løftede på tirsdagens byrådsmøde sløret for, hvad der bliver arbejdet med i kulisserne for den selvejende institution, hvor ledelse og bestyrelse har høstet stor kritik fra både pårørende og medarbejdere på grund af omsorgssvigt og dårlig ledelse. Det skete, da han orienterede byrådet om bestyrelsesreferat, som han har fået aktindsigt i hos Haderslev Kommune.

Annonce

Juhl træder ind igen

Her fremgår det også i punkt seks, at den hidtidige formand og næstformand, Rita Juhl og Jan Christensen, er udtrådt af bestyrelsen som udpegede medlemmer af Haderslev Byråd. I referatets punkt syv fremgår det dog samtidig, at den hidtidige formand, Rita Juhl, indtræder i bestyrelsen igen.


Det er lige lovligt kreativt, og spørgsmålet er, om vedtægterne er lovlige.

Henrik Rønnow, socialdemokratisk byrådsmedlem og borgmesterkandidat


- Ifølge vedtægterne er der ikke længere nogen, der er udpeget, og der er ingen demokratisk proces. Der er intet repræsentantskab eller generalforsamling. Det er lige lovligt kreativt, og spørgsmålet er, om vedtægterne er lovlige. Det er også tankevækkende, at formanden trækker sig af personlige årsager som udpeget af Haderslev Kommune, men i samme åndedrag bliver valgt ind. Nu lukker bestyrelsen sig omkring sig selv. Det er stærkt kritisabelt, sagde Henrik Rønnow, der blev bakket op af Enhedslistens Svend Brandt.

- Vi har et plejecenter, der har haft en vis bevågenhed i offentligheden, og ikke nødvendigvis for de bedste ting. Nu vælger bestyrelsen så at lave et forsøg på et kup, hvor den eksisterende bestyrelse gør klar til at konstituere sig med den samme bestyrelse og følge nogle nye vedtægter. Vi har brug for at have nogle med i den bestyrelse, der kan melde tilbage til os. Vi må opsige kontrakten, hvis det ikke kan lade sig gøre. Vi ved jo ikke engang, om de vil anerkende vores ret til have to i bestyrelsen, sagde han.

Annonce

Nyvalg blev udsat

Byrådet skulle egentlig have valgt to nye repræsentanter for kommunen til at overtage de pladser, som er blevet ledige, efter at Rita Juhl og Jan Christensen meddelte, at de ikke længere ønsker at være politisk udpegede medlemmer af bestyrelsen. Udpegningen er dog udskudt til byrådsmødet i maj. Et borgerligt flertal på 18 mod 13 fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF vil nemlig vente, til voksenudvalget har fundet ud af, hvordan man bedst kan hjælpe bestyrelsen.

Overblik

Søndag den 18. april: Svend Brandt (EL) fremsender medlemsinitiativ om at afsætte de politisk udpegede medlemmer af Sommersted Plejehjems bestyrelse.

Mandag den 19. april: Plejehjemmets bestyrelse holder ordinært bestyrelsesmøde. Efter møde sender formand Rita Juhl, der er udpeget af Venstre, brev til borgmesteren om, at hun trækker sig. Det er vedlagt dagsordenen. 

Onsdag den 21. april: Sent onsdag aften bekræfter næstformand Jan Christensen, der er udpeget af Socialdemokratiet, at også han trækker sig.

Torsdag den 22. april: Sendes dagsorden ud til politikerne.

Lørdag den 24. april: Skrev JydskeVestkysten en webartikel om de politisk udpegede medlemmers afgang. I den forbindelse citerede avisen de to politikeres begrundelse i sin fulde ordlyd. Fra Rita Juhl lød det: ”Af personlige årsager og for at beskytte mig selv meddeler jeg hermed, at jeg ønsker - med øjeblikkelig virkning - at udtræde af hvervet som udpeget af Haderslev Kommune til bestyrelsen på Sommersted plejehjem”.

Jan Christensens skriver næsten lige så: ”Jeg bekræfter hermed overfor Haderslev byråd, at jeg har meddelt gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe , Henrik Rønnow, at jeg mandag den 19. april ikke længere ønsker at varetage hvervet som udpeget til at repræsentere byrådet i Sommersted plejehjems bestyrelse. Jeg har samtidig meddelt at jeg samme dag udtræder af bestyrelsen for Sommersted plejehjem".

Tirsdag den 27. april: Haderslev Byråd holder møde, og et borgerligt flertal afgjorde, at der først på næste byrådsmøde udpeges nye medlemmer.

Borgmester H. P. Geil (V) manede til ro om de nye vedtægter.

- De nye vedtægter er ikke godkendt af andre end bestyrelsen. Vi skal godkende vedtægtsændringer, og i de gældende er det en forudsætning, at to byrådsmedlemmer fra Vojens – altså Haderslev – skal vælges. Det har ikke ændret sig. Det er stadig op til os. Men vi venter, sagde H. P. Geil.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Gittes kuffert er fuld af "guld" - for farveblyanter og limstifter er guld værd i Angola

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Kræftsyge Tanja har skreget på hjælp til sin retarderede søn i årevis: 8-årige Victor slår sine klassekammerater og kan hverken alfabetet eller tegne en sol – alligevel sidder han i en helt normal skoleklasse

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Sønderborg

Læser undrer sig: Hvor blev Kong Christian X's buste af?

Varde

Gamle veninder afprøver ældremad: Søs er klar – Mary sætter en ære i at klare sig selv

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

10.000 biler i døgnet er ikke til at stå for: Vil bygge tank, vaskehal og fastfoodrestaurant

Haderslev For abonnenter

Tre dybt kriminelle brødre venter på at blive sendt ud af landet

Aabenraa

Væltet borgmester har intet hastværk: Mulighederne er jo mange og eftervederlag sikrer økonomien

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Billund

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Aabenraa For abonnenter

Sådan får byrådsmedlemmer tingene til at hænge sammen: Nedsat tid, hurtige ben og køb af ekstra medarbejdertimer

Esbjerg

Flere skoleelever har behov for særlig hjælp: Forældre føler sig svigtet - og kritiserer kommunen for at glemme børnene

Annonce