Annonce
Kolding

Skare vil stoppe nyt boligbyggeri

Det er her på denne 3800 store grund ved Toftegårdsvej, at politikerne har givet grønt lys for et boligbyggeri. Lige forude ligger Skare Foods store fabrik i Kongensgade. Foto: Søren Gylling
Skare Food klager til Nævnenes Hus og overvejer at sætte advokatkræfter ind på at få ophævet en lokalplan, som åbner op for boligbyggeri i virksomhedens baghave.

Christiansfeld: Skare Food har trukket det tunge skyts frem for at få stoppet et planlagt byggeri af syv-ni rækkehuse på en 3800 kvadratmeter stor grund, som ligger lige i baghaven ved Skares fabrik i Kongensgade 47.

Skare Foods tidligere protester har nemlig ikke kunnet overbevise Kolding Kommune og politikerne i plan- bolig- og miljøudvalget om, at de skulle sige nej til at opfylde en privat investors ønske om at få en lokalplan for sit boligprojekt. Så nu har Skare henvendt sig til Nævnenes Hus i Viborg med en klage i håb om at få ophævet den nu vedtagne lokalplan.

I klagen skriver administrerende direktør Lars F. Andersen blandt andet, at "Vi står totalt uforstående overfor, at der er givet tilladelse til etablering af endnu flere boliger klos op ad vor virksomhed. Dette vil både blokere for vores eksisterende aktiviteter og derudover ødelægge vores vækst- og udviklingsplaner, da vi desværre frygter, at det vil have konsekvenser for vores nuværende miljøgodkendelse i form af blandt andet skærpede støjgrænser og skærpede krav til håndtering af lugtgener". Dermed henviser direktøren til, at virksomheder altid skal vige for boliger som grundprincip i miljølovgivningen.

Direktør Lars F. Andersen skriver videre, at Skare Food på ingen måde mener, at der er taget hensyn til de eksisterende vejledninger om produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen, og det er i strid med planlovens hensigter og bestemmelser, mener Skare Food. "Vi vil under hensyntagen til det videre forløb overveje, om sagen skal overgives til vores juridiske rådgiver, advokatkontoret Kromann Reumert", slutter klagen til Nævnenes Hus.

Annonce

Støjhegn

Det var et enigt plan-, miljø- og boligudvalg, der godkendte lokalplanen for boligbyggeriet på sit møde den 17. juni.

Den lille udstykning har været undervejs i et par år, men det har været en udfordring at finde frem til en ordentlig støjafskærming ind mod Skare Food.

Derfor stiller den lokalplan, som nu er vedtaget, krav om, at der skal rejses et 3,5 meter højt støjhegn langs boligområdets østlige og sydlige afgrænsning. På den måde vil de vejledende støjgrænseværdier kunne overholdes for boligområdet, uden at virksomheden begrænses i forhold til den gældende miljøgodkendelse, vurderer by- og udviklingsforvaltningen.

Det er der også udarbejdet en støjrapport, som viser.

Udvalgsformand Birgitte Kragh (V) beklager, at Skare Food er bekymret.

- For den bekymring kan jo være svær at tage fra dem. Men vi er nødt til at have tillid til, at den nye boligudvikler pålægges og efterlever de krav, som sikrer, at forholdene er i orden.

Kunne I ikke have sagt nej til at lave lokalplanen?

- Vi kan ikke sige nej, når der ikke er en årsag til at gøre det, og det er der ikke her, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce