Annonce
Esbjerg

Skarp kritik af ny chefstruktur på skoleområdet: - Det kan ende i kaos

Det radikale byrådsmedlem Anne Marie Geisler Andersen er langt fra tilfreds med forvaltningens beslutning om at spare en chefstilling op til det store frihedsforsøg i næste skoleår. Hun frygter, at det kan få konsekvenser. Foto: Ludvig Dittmann
Flere lokale politikere er bekymrede over den nye chefstruktur, der i sidste uge blev præsenteret på skoleområdet i Esbjerg Kommune. De frygter kaotiske tilstande og raser mod beslutningen om at spare i ledelsen, mens hele landets øjne hviler på kommunen og det kommende frihedsforsøg. Også skolelederformand er skeptisk.

Esbjerg: I sidste uge præsenterede skoleforvaltningen en ny ledelsesstruktur, hvor det blev slået fast, at der ikke ansættes en skolechef efter Bo Meldgaards afgang. I stedet spares en chefstilling væk.

Det har fået flere lokale politikere op af stolen. En af dem er medlem af Børn og Familieudvalget Anne Marie Geisler Andersen (R), som er bekymret over beslutningen, fordi man fra næste skoleår skal være en del af et forsøg, der giver total frihed på skoleområdet i en tre år lang periode.

- Jeg mener ikke, det er den rigtige beslutning, og jeg synes, det er for tidligt, at man har bestemt sig for, at der ikke er brug for en skolechef. Der er brug for en, som kan koncentrere sig om skoleområdet og være med til at skabe en proces, der sikrer resultater, som vi kan bruge til noget. Det er ikke bare tre års fri leg. Der skal være noget at følge op på. Det er jo hele tanken bag forsøget, siger hun.

Annonce

Kan få konsekvenser

Beslutningen om at spare en lederstilling er ifølge direktør for Børn og Kultur Jørn Henriksen truffet for at få en mindre hierarkisk struktur på skoleområdet. Alligevel holder Geisler fast i sin bekymring.


Jeg mener ikke, det er den rigtige beslutning, og jeg synes, det er for tidligt, at man har bestemt sig for, at der ikke er brug for en skolechef. Der er brug for en, som kan koncentrere sig om skoleområdet og være med til at skabe en proces, der sikrer resultater, som vi kan bruge til noget. Det er ikke bare tre års fri leg. Der skal være noget at følge op på. Det er jo hele tanken bag forsøget.

Anne Marie Geisler Andersen (R), medlem af Børn og Familieudvalget


- Jeg mener kun, at det er godt, hvis der bliver mindre topstyring. Men det får man jo ikke nødvendigvis, fordi man fjerner en chef. Jeg frygter, at det får konsekvenser, for i mine øjne er der brug for mere ledelse og ikke mindre. Det afgørende er, at ledelsesstilen bliver mere inddragende og understøttende.

Hun har meddelt både Økonomiudvalget og Børn og Familieudvalget sin bekymring, men begge udvalg bakker op om forvaltningens beslutning.

Annonce

Voldsomt ansvar

Den radikale politiker får støtte af byrådskandidat for Socialdemokratiet Karin Schwartz, der ikke forstår, at man netop nu vælger at spare en chef væk.

- Landets øjne hviler på os, fordi vi nu skal sætte skolen fri, og så er den første beslutning, at man undlader at genbesætte en skolechef-stilling. Det virker helt galt, og man burde i det mindste have slået stillingen op. Det virker voldsomt, at en person både skal tage vare for skole og kultur, som begge er store områder. Jeg er bange for, at det giver kaotiske tilstande, når man sparer på ledelsen lige nu, siger Karin Schwartz, der ikke lader sig påvirke af, om hendes socialdemokratiske kollegaer i byrådet er enige med hende.

- Jeg må da gerne have en anden holdning end mine kollegaer på rådhuset. Der er måske bedre transparens fra den stol de sidder på, men det ændrer ikke på at jeg finder det uambitiøst. Jeg håber meget, at mine politiske kollegaer er meget opmærksomme, og ikke bare lader forvaltningen få frit spil. Og så vidt jeg ved, så bor jeg i Esbjerg Kommune, ikke i Rusland.

Annonce

Tvivl

Også formand for Skolelederforeningen Esbjerg og Fanø Jan Lagoni er kritisk.

- Det er bekymrende, at man går fra tre til to ledere. Jeg er i tvivl om der er de nødvendige ressourcer til at løfte den opgave, der ligger i friskoleforsøget. Man burde i stedet have slået stillingen op, men sådan har det ikke været, og jeg respekter direktionens beslutning, siger Jan Lagoni, der har tillid til, at lederne på de enkelte skoler kan bære det øgede ansvar.

- Det er jeg sikker på, at vi kan løse, og det har vi kompetencerne til. Men det ændrer ikke på, at vi kommer til at mangle en leder, som har sit primære fokus på folkeskolen.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Esbjerg For abonnenter

Efter 44 år er det slut: Ikonisk modebutik i Esbjerg lukker

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Camilla fortæller åbent om sin fødselsdepression: - Efter fire ufrivillige aborter føler jeg ikke, at jeg kan tillade mig at være ked af det

Tønder For abonnenter

Ny plan om nærhospitaler bringer ikke meget nyt til Tønder: Ændringen er mest af alt et navneskift, mener regionsrådspolitiker

Tønder For abonnenter

Bademester er sat i spidsen for stort idrætscenter efter uro: Hun ønsker ro for medarbejderne

Aabenraa

Derfor er Brundlund Slot hegnet ind og fyldt med aktivitet: Stor lysfestival åbner snart

Sydjylland

Smittetallene fortsætter fremmarchen i Syd- og Sønderjylland: Syv ud af ti kommuner her fået flere tilfælde

Aabenraa For abonnenter

Padborg Park efter dødsulykke: - Vi er alle meget berørte

Esbjerg

Kunstmuseum gør klar til ny håbeperiode

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderjylland For abonnenter

Efter 10 måneders renovering: Se billederne af den nye Slotskro

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

EfB

EfB-podcast: Nogle gange er Mads Larsen 1. divisions bedste, andre gange er han ikke god nok til danmarksserien

Erhverv For abonnenter

Mangel på chauffører tvinger vognmand til at sælge ti lastbiler: - Vi mangler mellem fem og ti mand

Esbjerg

Præstegårdsskolen får påbud fra staten: Karaktererne ligger blandt landets laveste

Annonce