Annonce
forside

Skaterpark i Padborg industriområde

Læserbrev: JydskeVestkysten har de seneste dage berettet om en ulovlig etableret skaterpark i Padborg industriområde, som visse politikere nu vil gøre lovlig, selv om det strider imod lokalplanen for området.

Jeg vil gerne klart fastslå, at jeg synes, en skaterbane er en fantastisk fornøjelse for unge mennesker, og jeg går gerne ind for skaterbaner, blot ikke i et industriområde som vores her i Padborg.

Det er forbavsende, at politikerne nu vil gøre en ulovligt etableret skaterbane lovlig!

Bemærkelsesværdig er det dog, at det er De Konservative, der har ført en stærk erhvervspolitik i Padborg, der er et af de partier, som nu vil gøre en skaterbane lovlig.

Når vi fra erhvervslivet finder, det er en meget dårlig idé, så er det, fordi den tunge trafik, som er et væsentligt erhvervsgrundlag for Aabenraa Kommune, nu evt. skal drages ind i forhold, der gør det alvorligt for den bløde trafik blandt de mange tusinde lastbiler, der dag ind og ud færdes i industriområdet. Gør politikerne sig klart, hvilket medansvar de påtager sig ved at gøre det ulovlige byggeri lovligt i et så aktivt erhvervsområde, som det er i Padborg døgnets 24 timer, syv dage om ugen.

Der findes rigtig mange dejlige grønne arealer uden for industriområdet imellem Padborg, Kruså og Fårhus, hvor en sådan skatepark kunne etableres, så derfor denne henstilling til politikerne, at vi fra erhvervslivet ikke ønsker en etableret skatepark i industriområdet. Find et alternativt område og tilbyd dette til initiativtageren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce