Annonce
Sønderborg

Skatteøen

Folketetatrets opsætning af Skatteøen vækkede gode minder hos anmelderen. PR-foto

Sønderborg: Det er vinterferie uden skygge af sne eller udsigt til frost. Tværtimod regner det i stride strømme, og hvad gør man så, når børnene har skolefri, og man ikke skal på skiferie i Norge, Sverige eller Østrig? Naturligvis - man går i teatret med forældre eller bedsteforældre. Det var en stor glæde at se teatersalen i Sønderborg stuvende fuld af forventningsfulde glade børn og deres voksne. Jeg sad ved siden af en far og hans 10-årige datter, der nød oplevelsen sammen. Der er helt sikkert en masse at snakke om bagefter og senere hen i livet, vil hun måske huske Skatteøen med sin far som et kært minde.

Og hvilken oplevelse – Skatteøen er drama, slagsmål, skurke, det bedre borgerskab, poesi og en masse dejlig musik. På scenen stod to kanoner, den store vindrose var malet på bagtæppet,og til siderne var der stiger, træværk og sejl. Scenografien var dygtigt lavet, så vi lynhurtigt kunne være om bord på et skib, befinde os i en kro eller i et fort. Forestillingen begynder med bulder og brag fra kanonerne, det tordner og lyner. Man er i den grad klar over, at her kommer dramatik for alle penge.

Lynhurtigt rulles kanonerne ud, borde og bænke sættes ind, og vi er i Mrs. Hawkins' kro. Hun klarer kroen sammen med sin søn Jim, en sød lidt godtroende dreng. Så kommer Bill Bones ind i kroen med sin rejsekiste, flere gutter kommer til, der opstår slagsmål og tummel, og det går så hårdt til, at Sorte Hund mister et par fingre, som Bill kaster ned i et krus rom – humoren fejler ikke noget – og Bill selv, dør af druk konstaterer lægen Livesey tørt. Men kisten er interessant, Jim finder skattekortet, og nu må de have hjælp af doktor Livesay og godsejeren Trelawney, for hvad gør man med sådan et stykke papir?

Annonce

Betændt forsamling

De to engelske gentlemen er vant til at handle og tage beslutninger, og snart er det gode skib Hispaniola klar til at tage af sted på det Caribiske hav med admiral Trelawney, skibslægen Livesey, kaptajn, skibsdrengen Jim og den forklædte kok, piraten John Silver, og hans sørøverbesætning. At det er en betændt forsamling går først op for de fine herrer, da Jim fra æbletønden overhører Silvers plan om mytteri og overtagelse af skattekortet for selv at få fingre i skatten.

Alle figurerne er ret stereotype og bliver i deres roller, pånær Jim. Han bliver langsomt klar over menneskers rænker og dobbeltspil og lærer en del om, hvordan man skal sno sig. Men han bevarer sin ærlighed og gode hjerte, så derfor har han heldet og lykken med sig, idet han møder Ben Gun, der blev sat i land på øen og ladt tilbage af John Silver for tre år siden. Han brugte sin tid godt, fandt skatten og flyttede den, så da John Silver har udført sin skumle plan og fundet skatten, må han og hans skurkagtige mandskab stå med en lang næse, og Jim kan sammen med admiralen, kaptajnen, lægen, Ben Gun – og John Silver (idet Jim lægger et reb ud til ham som tak fordi han reddede Jim fra det vilde mandskab og forbandt hans sår) tage hjem til Good old England.

Folketeatret spiller Skatteøen hver femte år, og nogen af os ikke helt unge kan huske Lis Sørensen synge Fuld af nattens stjerner. Denne gang var det Szhirley, og duetten med Jim står tilbage i erindringen, fordi den er så smuk, og fordi den rummer længslen efter sønnen og hans efter mor, der står på en anden side af det transparente skattekort og synger Hispaniola. Stykket er fuld af Sebastians vidunderlige musik og sange, som man genkender og næsten synger med på. Jim Hawkins spilles af Jacob Spang Olsen med dygtighed, behændighed og musikalitet, så han virkelig lever op til hovedrollen. John Silver, den skurk, spillet af Kasper Leisner, er lige præcis så farlig, dobbelttydig og durkdreven, så man på trods af hans piratperson alligevel har lidt til overs for ham. Ben Gun og ostesangen hører uhjælpelig sammen. Det er så hylemorsomt, at et menneske, der har været alene på en øde ø i tre år tænker på ost.

Skøn oplevelse

De meget nationalt bevidste englænderes sang om ærlige englændere, der gør deres pligt og holder ord, lyder lidt hult i disse Brexittider, men måske de sætter det i relief, selv om det ikke har noget med forestillingen Skatteøen at gøre.

Tilbage står en skøn oplevelse med Sebastians dejlige musik, Preben Harris' suveræne dramatisering og Terry Parsons gode iscenesættelse, veloplagte og velsyngende skuespillere, dramatik, spænding, bulder og brag og poesi. Jeg så min egen søn i stykket for 30 år siden, så det er et stykke, der vækker gode minder. Jo, det var virkelig en på alle måder herlig oplevelse i en regnfuld vinterferie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce