Annonce
Indland

Skattedirektør afviser kendskab til nye svindelsager

Med tusindvis af ansatte er det umuligt at sikre sig 100 procent mod misbrug, lyder det fra Skattestyrelsen.

Var sagerne opstået i dag, var offentligheden blevet orienteret om dem. For der er kommet større bevågenhed om svindel i offentligt regi.

Det siger direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard om to sager om mulig svindel blandt skattevæsnets medarbejdere.

Sagerne førte for flere år siden - i henholdsvis 2015 og 2017 - til bortvisning og politianmeldelse af to medarbejdere. Men først onsdag er sagerne kommet til offentlighedens kendskab.

- I øjeblikket er bevågenheden på det her område skærpet.

- Hvis det havde været i dag og ikke dengang, ville vi nok have orienteret offentligheden med det samme. Vi vil gerne lægge sagerne åbent frem, for vi er ikke interesseret i at skjule sagerne, siger Merete Agergaard.

Direktøren har i første omgang fortalt Berlingske om de to svindelmistænkte medarbejdere. Det er sket, efter at samme avis har beskrevet, hvordan Rigsrevisionen i en rapport retter en skarp kritik mod skattevæsnet.

Kontrollen med statens indtægter - og de interne systemer - beskrives i rapporten som mangelfuld.

Desuden nævnes det, at der har været konkrete, mistænkelige sager i skattevæsnet, hvorfor Skattestyrelsen bringer de to sager på banen nu.

Rigsrevisionen skriver ifølge Berlingske, at Skatteministeriet undersøger nye sager, hvor der er mistanke om, at medarbejdere i skattevæsnet har misbrugt offentlige midler.

Det kender Merete Agergaard dog ikke noget til.

- Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke er orienteret om, at der skulle være flere sager end de to, jeg har fortalt om, siger hun.

I sagerne fra 2015 og 2017 blev to medarbejdere ifølge Skattestyrelsen politianmeldt i to forskellige sager efter mistanke om svindel for henholdsvis tre millioner kroner og 1 til 1,2 millioner kroner.

Merete Agergaard kan ikke forklare, hvorfor kontrollen med blandt andet medarbejderes adgang til interne systemer har været mangelfuld, som Rigsrevisionens kritik peger på.

Men hun forsikrer, at kontrollen er blevet bedre.

- Vi arbejder med hele tiden at lave et stærkere kontrolmiljø. Der er nogle konkrete ting, vi har fulgt op på, og som vi stadig arbejder med.

Spørgsmål: Hvad har I gjort indtil videre - og hvad vil I gøre - for at rette jer efter Rigsrevisionens kritik?

- Generelt fortæller vi aldrig om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har. Derfor er jeg også glad for, at det ikke for offentligheden er kendt, præcis hvor vores svagheder er. Så det vil jeg ikke redegøre for.

- Men jeg kan sige, at vi arbejder på alle måder for at sikre vores kontrol.

Spørgsmål: Skal vi forvente, at der kommer flere svindelsager som dem Berlingske har beskrevet fra 2015 og 2017?

- Skatteforvaltningen er en af Danmarks rigtig store arbejdspladser. Vi har mange tusinde ansatte, og derfor er det selvfølgelig også afgørende vigtigt, at vi har et sikkert kontrolmiljø.

- Når det er sagt, er det svært at garantere, at det aldrig kan forekomme igen, når nogle mennesker er bevidst kriminelle, siger Merete Agergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce