Annonce
Danmark

Skattefri præmie lander hos velstillede ældre i arbejde

Det vil især være velstillede ældre, der bliver belønnet for at blive længere på arbejdsmarkedet.

En ny seniorpræmie belønner borgere, der fortsætter med at arbejde, selv om de har nået alderen, hvor de kan gå på folkepension.

Ordningen er rettet mod alle omkring pensionsalderen, men beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser, at den overvejende tilgodeser de ældre, der er velstillede, ressourcestærke og fysisk friske.

Det skriver Politiken.

Således anslår ministeriet, at 5600 personer vil modtage præmien i 2020. Af dem ville 5000 under alle omstændigheder have arbejdet, efter at de kunne gå på folkepension, vurderes det.

Derfor vil ordningen, som koster 170 millioner kroner årligt, kun i begrænset omfang øge beskæftigelsen.

Seniorpræmien betyder, at man får 42.000 kroner fra staten, hvis man arbejder et år ekstra. Tager man to år på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen, udløser det en skattefri præmie på 67.000 kroner.

En af regeringens mærkesager er at mindske ulighed, men det mål vil man ikke arbejde hen mod med den nye seniorpræmie, bemærker direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen over for Politiken.

- Det er jo ikke de nedslidte, der får glæde af denne seniorpræmie. Præmien kommer i høj grad til at berige dem, der i forvejen har besluttet sig for at arbejde videre, nemlig de veluddannede og de velstillede, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er enig og kalder seniorpræmien for "en omvendt Robin Hood", der tager fra de almindelige lønmodtagere og giver til rige ældre.

- I årevis har vi set, at folk frivilligt vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de har fysikken til det, siger han til Politiken.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ser imidlertid ikke noget forkert i at give borgere et incitament til at arbejde efter pensionsalderen, fortæller han til avisen.

Præmien indgik i en aftale om seniorpension til nedslidte, som blev indgået mellem den forrige regering, De Radikale og Dansk Folkeparti.

En forhøjelse af seniorpræmien blev stemt igennem for nyligt - herunder med Socialdemokratiets stemmer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];