Annonce
Indland

Skattejægere: Det handler om at finde danmarkshistorie

Mette Mørk/Ritzau Scanpix
Sidste år udbetalte Nationalmuseet et rekordhøjt beløb for danefæfund til amatørarkæologer og detektorførere.

Selv om amatørarkæologerne fra Team Rainbow Power sidste år modtog over en million kroner for fundet af en skat, er det ikke pengene, der driver dem.

Det er eventyret, fortæller Marie Aagaard Larsen, der bor i Gram i Sønderjylland og til daglig arbejder som psykolog.

Det er den bedste hobby, vi kan komme i tanke om, lyder det.

- For mændene handler det meget om det tekniske arbejde med metaldetektorerne, og for mig handler det om de forskellige genstande, siger hun.

- Men for os alle sammen handler det om at bidrage med vigtige puslespilsbrikker til vores danmarkshistorie.

Sidste år udbetalte Nationalmuseet ifølge Kristeligt Dagblad et rekordhøjt beløb for danefæfund til amatørarkæologer og detektorførere.

Næsten 7,7 millioner kroner blev der udbetalt. Det er et væsentligt højere beløb, end de 3,7 millioner kroner, der var budgetteret med.

En del af pengene blev givet til de tre danske amatørarkæologer fra Team Rainbow Power, der fik 1.066.000 kroner for fundet af Fæsted-skatten i 2016.

Det er ikke det vigtigste, påpeger Marie Aagaard Larsen.

- Vi har valgt at tage imod dem som tak for alle de timer, vi har ligget på knæ og gravet ude i felten, siger amatørarkæologen.

Teamet består af Poul Nørgaard Pedersen og ægteparret Marie Aagaard Larsen og Kristen Dreiøe.

De lærte hinanden at kende i 2014, og siden har de brugt cirka 18 timer på deres hobby i de måneder, hvor markerne har været til det.

- Hvis man regner min timeløn ud, kan det aldrig gå op. Så det er ikke derfor, man skal gøre det, siger Marie Aagaard Larsen.

Skatten rummer blandt andet over 840 gram rent guld i form af seks armbånd og en række meget velbevarede smykker og mønter.

Nationalmuseet begrunder den rekordhøje udbetaling med, at der også blev afsluttet rekordmange sager sidste år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce