Annonce
Sydjylland

Skattejægere finder dødsensfarlige våben fra krigen

I Friedrichsstadt hev en magnetfisker en gammel men stadig sprængfarlig håndgranat op fra et vandløb ved byens markedsplads. Foto: Helmuth Möller.

HAMBORG: En livsfarlig dille har fundet vej til Nordtyskland. Her har eventyrlystne mennesker kastet sig over magnetfiskeri. Fænomenet går i al sin enkelthed ud på, at kraftige magneter ved hjælp af en line bliver sænket ned på bunden af vandhuller, floder og søer i håb om at fiske metalgenstande op fra dybet.

Vandet i Nordtyskland gemmer imidlertid ikke blot på gamle cykler, indkøbsvogne og andre harmløse ting. I krigens sidste stunder og efter kapitulationen skaffede mange tyske soldater sig af med deres våben ved simpelthen at smide dem i den nærmeste sø.

I de forløbne uger har magnetfiskere i Hamborg derfor hevet granater samt skydevåben og ammunition op på land. Myndighederne i Hamborg advarer om, at specielt granaterne fortsat er dødsensfarlige. Desuden er det ulovligt at være i besiddelse af krigsvåben.

Også Slesvig-Holsten er magnetfiskere stødt på farlige levn fra krigen. I april blev sprængningseksperter således tilkaldt, efter en magnetfisker havde hevet en håndgranat op fra et vandløb ved byens markedsplads. Granaten var så ustabil, at den måtte sprænges på stedet.

DPA/SHZ

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce