Annonce
Erhverv

Skatteminister lover langt mere kontrol med banker

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Den såkaldte bankordning, hvor banker har kunne udbetale refusion af udbytteskat, har været for dårlig.

Skattestyrelsen har mandag krævet 900 millioner kroner tilbage fra en stor bank i forbindelse med den såkaldte udbytteskandale. Bankerne har ikke levet op til deres ansvar, og står over for mere kontrol, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Udbytteskandalen omhandler, at svindlere uberettiget har fået refusion for udbytteskat af aktier, de ikke har ejet. Samlet er der udbetalt over 12 milliarder kroner uretmæssigt.

En del af skandalen omhandler, at banker har kunnet stå for refusionen for deres kunder og så få pengene fra staten efterfølgende. Altså de facto ageret på skattesystemets vegne.

- Det er en kæmpe skandale. I dag ser vi, at der i den del af udbyttesagen, der hedder bankordningen, også har været problemer. Det reagerer Skattestyrelsen nu på.

- For mig at se, så var det godt, at ordningen blev lukket tilbage i 2015. Og det ser vi et bevis på i dag, siger skatteminister Morten Bødskov og fortsætter:

- Det har simpelthen ikke været godt nok. Administrationen har været lemfældig og tilsynet har været ligeså lemfældigt.

Han vil ikke afvise, at bankerne igen kommer til at spille en nøglerolle, når det kommer til at udbetale refusion af udbytteskat.

- Vi kommer til at se på, hvordan vi kan lave en ny ordning. Det forhandler vi med bankerne om nu. De forhandlinger handler om, at banker skal tage et langt større ansvar for kontrollen af de penge, der bliver udbetalt.

- Det vil være en markant anderledes og langt mere striks ordning end den, man har set tidligere, siger Morten Bødskov.

Den store udbyttesag er blevet kædet sammen med de sidste mange års markante nedskæringer i skattekontrollen. Det førte til, at et meget lille antal medarbejdere i Skat stod for at kontrollere milliardudbetalinger af refusion af udbytteskat.

Oven på voldsomme problemer i skat, blandt andet med inddrivelse, er der blevet tilført flere midler til området.

- Det, vi har set, er en kæmpe skandale. Og jeg vil gøre alt for, at vi aldrig ser sådan noget igen.

- Det kræver en ny model, hvor der er mere kontrol og der ikke kan rejses spørgsmål om hverken lovgrundlag eller administration af loven. Det er desværre det, vi har set, og det er derfor, det er gået galt, siger Morten Bødskov.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce