Annonce
Erhverv

Skatter og afgifter ligger højt: Fredericia ryger ned ad erhvervsvenlig liste

Dansk Byggeri har netop offentliggjort sin årlige rangering af de danske kommuners erhvervsvenlighed. Fredericia går to pladseringer tilbage. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Dansk Byggeri har netop offentliggjort sin årlige liste over erhvervsvenlige kommuner. Her er Fredericia Kommune røget to pladser ned ad listen og ender dermed på på plads nummer 59.

Fredericia: Halvdelen af de 12 kommuner i Sydjylland ligger i top 20 på Dansk Byggeris liste over årets erhvervsvenlige kommuner. Det gælder dog ikke Fredericia Kommune, som i år er røget to pladser ned ad listen, og dermed ender som nummer 59 ud af 98 danske kommuner.

Danmarks mest erhvervsvenlige kommune er Billund, mens Vejle er nummer syv, Kolding nummer 24 og Middelfart snupper 28. pladsen. Landets mindst erhvervsvenlige kommune er Rødovre.

Fredericias tilbagegang skyldes ifølge Dansk Byggeri blandt andet:

  • Kommunen udliciterer markant færre tekniske driftsopgaver
  • Kommunen har ikke en politik om, at alle folkeskoleelever skal i erhvervspraktik
  • Størrelsen på kommunens skatter og afgifter ligger i den høje ende
Annonce

Flere nyledige i job

Der er dog også forbedringer, som ifølge Dansk Byggeri blandt andet tæller:

  • Ventetiden på en byggetilladelse er faldet fra i gennemsnit 28 til 25 dage
  • Kommunen har hævet bagatelgrænsen for, hvornår virksomheder skal stille en økonomisk garanti ved bygge- og anlægsopgaver til én million kroner.
  • De kommunale bygge- og anlægsinvesteringer per indbygger er steget
  • Flere nyledige er kommet i job

Rangeringen af kommunerne er foretaget af Dansk Byggeri, som indhenter oplysninger fra officielle datakilder som eksempelvis Danmarks Statistik og kommunerne selv. Der bliver blandt andet kigget på byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udbudspolitik, udlicitering, arbejdsmarked og uddannelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce