Annonce
Erhverv

Bagmænd slipper for at betale millionbøde i udbyttesag

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
En bøde til tysk bank er blevet trukket fra det forlig, Skattestyrelsen indgik med udbyttebagmænd i maj.

Det kommer ikke til at give ekstra penge i den danske statskasse, at den tyske bank North Channel Bank i september erkendte groft bedrageri i sagen om svindel med udbytteskat og gik med til at betale en bøde på 110 millioner kroner.

Bøden bliver nemlig trukket fra det beløb på 1,6 milliarder kroner, som en række af sagens bagmænd aftalte at betale til Skattestyrelsen som en del af et forlig, der blev indgået i maj.

Det skriver Politiken og TV2.

En del af forliget fra maj var, at hvis North Channel Bank, som to af bagmændene er skjulte ejere af, skulle blive idømt en bøde i Danmark, skulle den trækkes fra de 1,6 milliarder kroner.

Skatteminister Morten Bødskov (S) kalder det nødvendigt, at forliget blev konstrueret på den måde.

- Jeg kan godt forstå, hvis det klinger mærkeligt i den almindelige danskers ører, at betalingen af bankens bøde indgår som en del af forligssummen, siger Morten Bødskov.

- Men som jeg har fået det udlagt, så har det været et nødvendigt vilkår for at kunne lande forliget og på den måde få et stort milliardbeløb tilbage i den danske statskasse, siger han til Politiken.

Han tilføjer, at alternativet kunne være et årelangt retsopgør i USA med dyre advokatretninger.

De 1,6 milliarder kroner skal falde til Skattestyrelsen, når North Channel Bank i løbet af de kommende måneder forventes at blive solgt.

Hos Skattestyrelsen påpeger fagdirektør Steen Bechmann Jacobsen, at forliget er et komplekst juridisk dokument.

Det består af flere elementer, der er gensidigt afhængige af hinanden, hvilket kan gøre det svært at forstå for udenforstående - især hvis man læser dem hver for sig.

- Der er tale om et rigtig godt forlig for Danmark. Vi har handlet alle risiciene ved langtrukne retssager af med forliget og får hurtigt pengene hjem i kassen igen. Så missionen, som den er givet til Skattestyrelsen, er lykkes, siger Steen Bechmann Jacobsen i en pressemeddelelse.

Samlet beløber sagen om svindel med dansk udbytteskat sig til 12,7 milliarder kroner.

Skattestyrelsen har som mål at få alle penge retur, men har tidligere varslet, at det er realistisk at få omkring seks milliarder kroner tilbage.

Det ventes desuden at ville koste omtrent to milliarder kroner i advokatregninger at få pengene hjem.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Skattestyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce