Annonce
Danmark

Skattestyrelsen gav forkerte oplysninger om udbytteforlig

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Rigsrevisionen har ikke taget stilling til lovligheden af forliget med amerikanske bagmænd.

Det var ikke sandt, da Skattestyrelsen for nylig erklærede, at Rigsrevisionen havde blåstemplet Skattestyrelsens forlig i udbyttesagen til 1,6 milliarder kroner som lovligt.

Annonce

Det slår Folketingets statsrevisorer og Rigsrevisionen nu fast, skriver Politiken og TV 2.

Rigsrevisionen har slet ikke taget stilling til lovligheden af forliget med amerikanske bagmænd. Det fremgår af et skriftligt svar til begge medier.

- Rigsrevisionen har ikke gennemgået forliget med henblik på at vurdere dette (lovligheden, red.), fordi der er tale om en faktuel gennemgang af forliget og ikke en vurdering af indholdet, skriver Rigsrevisionen.

Klaus Frandsen (R), fungerende formand for Statsrevisorerne, bekræfter det samme over for TV2 og Politiken.

Rigsrevisionens notat om forliget i udbyttesagen blev offentliggjort 24. januar og blev fulgt op af en pressemeddelelse fra Skattestyrelsen.

Her lød det, at Skattestyrelsen var i sin gode ret til at indgå forliget.

- Når vi nu ikke har mulighed for bare at offentliggøre forliget, er jeg glad for, at Rigsrevisionen nu har gennemgået det og har vurderet, at det var lovligt at indgå forliget, og at vi har lagt vægt på relevante hensyn, sagde styrelsens fagdirektør Steen Bechmann Jacobsen dengang.

Spørgsmålet, om forliget var lovligt eller ej, er vigtigt, fordi en del af forliget - at bagmænd i USA kan fratrække en bøde på 110 millioner kroner for groft bedrageri mod Danmark - ifølge eksperter er ulovlig.

Forliget på 1,6 milliarder kroner blev præsenteret i slutningen af valgkampen i maj 2019 af daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Senere kunne TV 2 og Politiken fortælle, at forliget var indgået med en gruppe bagmænd baseret i New York, der lever et liv i ekstrem luksus.

Sagen udgør en del af den store udbytteskattesag, hvor i alt 12,7 milliarder kroner uberettiget er trukket ud den danske statskasse.

/ritzau/

TV2''s artikel
Politikens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce