Annonce
Danmark

Skattestyrelsen kontrollerer færre virksomheder for snyd

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
2,4 procent af alle danske virksomheder blev kontrolleret af skattemyndighederne i 2018.

Et stigende antal danske virksomheder slipper for at blive tjekket af Skattestyrelsens kontrolfolk.

Det viser et svar fra Skatteministeriet til Folketingets Skatteudvalg. Det skriver A4 Arbejdsliv.

I svaret fremgår af det, at kun 2,4 procent af alle danske virksomheder blev kontrolleret af skattemyndighederne i 2018. Det er et fald på 0,3 procent i forhold til 2017, og det svarer til mere end 1800 færre virksomheder i forhold til året før.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, kalder det over for A4 Arbejdsliv chokerende, at et stadigt stigende antal danske virksomheder undslipper skattekontrol.

- Det er jo efterhånden kun en latterlig lille del af firmaerne, der bliver kontrolleret.

- Og når vi ved, at det i bedste fald er hver tiende virksomhed, der bevidst snyder og fusker, kan jeg ikke lade være med at tænke, at den manglende kontrol betyder, at vi går glip af milliarder af skattekroner hvert år, siger Rune Lund til A4 Arbejdsliv.

Rune Lund henviser til, at Skatteministeriet selv anslår, at ti procent af de danske virksomheder bevidst snyder med indberetning og betaling af skat og moms. Et tal, som eksperter dog tidligere har sat store spørgsmålstegn ved.

- For mig er det et klokkeklart tegn på, at skattekontrollen blev syltet godt og grundigt under den borgerlige regering.

- Derfor er det afgørende, at vi sammen med den socialdemokratiske regering sørger for, at skattemyndighedernes kontrolenhed bliver styrket gevaldigt, siger Rune Lund til A4 Arbejdsliv.

I 2018 gav kontrollen af virksomheders snyd og svindel knap 5,4 milliarder kroner til statskassen. Det er næsten en halv milliard mere end i 2017, skriver A4 Arbejdsliv.

Skatteminister Morten Bødskov (S) påpeger i svaret til Folketingets Skatteudvalg, at skattekontrollen fremover vil blive assisteret af digitale løsninger. De skal hjælpe med at finde fejl og snyd.

Ifølge Mette Bøgh Larsen, som er skattepolitisk chef i foreningen FSR Danske Revisorer, er de digitale løsninger dog langt fra at kunne erstatte det eftersyn, som Skats ansatte giver firmaerne.

- De fleste fejl - og særligt dem, der giver store huller i statskassen - er ikke nogen, som man kan opdage med digitale stopkloder. For der er teknologien slet ikke i dag. Der skal god gammeldags kontrol til, siger Mette Bøgh Larsen til A4 Arbejdsliv.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce