Annonce
Erhverv

Skattestyrelsen trækker nær ved alle udbyttefrikort tilbage

Amerikanske pensionsfonde og mellemøstlige lande har haft carte blanche til få refunderet udbytteskat.

Næsten 200 udenlandske foreninger - blandt andet pensionskasser og statslige enheder - har haft et såkaldt udbyttefrikort. Det har givet dem ret til uden nærmere kontrol at få refunderet udbytteskat. Ni ud af ti frikort er efter kontrol trukket tilbage af Skattestyrelsen.

Det fremgår af meddelelser udsendt i forbindelse med mandagens pressemøde omkring den store udbytteskat-sag, hvor estimeret 12,7 milliarder kroner uretmæssigt er refunderet i udbytteskat.

- Vi har gennemgået alle de udenlandske frikort, der ligger. Konklusionen er, at der ikke er indikationer på svig.

- Men vores undersøgelse har påvist, at området ikke er blevet administreret godt nok, sagde fagdirektør Kenneth Joensen på pressemødet mandag.

I alt har der været udstedt 186 udbyttefrikort til udenlandske foreninger. 159 af dem - eller 86 procent - er blevet trukket tilbage efter kontrollen.

- Skat og senere Skattestyrelsen har således vurderet, at frikortindehaverne ikke har dokumenteret at opfylde betingelserne for at have udbyttefrikort, fremgår det af en redegørelse fra Skattestyrelsen sendt til Folketingets Skatteudvalg.

152 af de tilbagetrukne frikort har været givet til amerikanske "pensionskasser" og "investeringsenheder".

- Ingen af de amerikanske pensionskasser og investeringsenheder har klaget over tilbagekaldelserne. Det kan dog oplyses, at visse af disse pensionskasser og investeringsenheder har klaget til Skatteankestyrelsen over manglende udbytterefusion i nye refusionssager, står der i redegørelsen.

De sidste syv tilbagetrukne udbyttefrikort har tilhørt "udenlandske statslige enheder". Tre fra nordiske lande, tre fra mellemøstlige lande og et centralasiatisk land.

Frikortene er brugt til refusion af 234 millioner kroner.

- Skattestyrelsen er ved at vurdere de juridiske muligheder for at foretage efteropkrævning heraf i det omfang, at det lægges til grund, at anvendelsen af de pågældende udbyttefrikort har medført uberettigede refusionsudbetalinger, skriver Skattestyrelsen.

Styrelsen skriver, at man har "foretaget en række stramninger" af sagsbehandlingen, når det kommer til at udstedelsen af udbyttefrikort.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce