Annonce
Kolding

Skeletter dukker op i udgravning i Koldings midtby

Udgravningsleder Peter K. Jørsensen arbejder sammen med tre kolleger på udgravningen ved Klostergården. Det er den største udgravning i mange år i Koldings indre by. Foto: Søren Gylling
Frem til jul arbejder arkæologer med at blive klogere på byens fortid. Det sker i en udgravning lige midt i Koldings centrum. Et par skeletter er allerede dukket op ad jorden.

Kolding: Flere af midtbyens nuværende gader har navn efter det middelalderlige Franciskanerkloster, der for flere århundrede siden lå i centralt i det Kolding, vi kender i dag. Det gælder eksempelvis Munkegade og Klostergade, og netop nu arbejder arkæologer fra Museum Sønderjylland med at grave sig tættere på både klostrets og byens historie.

Arbejdet foregår i det område, hvor Klostergården er ved at blive revet ned. Under det hvide telt, hvor arkæologerne arbejder, har de blandt andet fundet et helt skelet, et kranie og et par benknogler.

Og uden at grave yderligere tør udgravningsleder Peter K. Jørgensen godt at fastslå, at skeletterne indgår som en del af en større gravplads, der strækker sig herfra og hen mod Munkegade, hvor man tror, at selve klosteret lå placeret i middelalderen.

- Der er også fundet skeletter under skaterbanen og ude i Klostergade, når man har lagt rør ned i jorden, så det tegner jo et billede af et område, der er blevet brugt som kirkegård, siger Peter K. Jørgensen.

Annonce

Klostret i Kolding

Franciskanerklostret i Kolding er grundlagt af Franciskanerordenen i 1288. Det var et gråbrødrekloster, beliggende ved nuværende Munkegade og Klostergade. Bygningerne eksisterer ikke mere i dag.

Det var den tidligere ridder Henrik Dulmer, der selv var blevet munk, som grundlagde klosteret på sin egen grund.

Det blev udbygget flere gange, og dets udforming kendes ikke, men det vides, at klosteret indeholdt bl.a. en nordlig fløj, der udgjordes af klosterkirken, Vor Frue Kirke, der lå i den østlige ende af Klostergade, mens de andre bygninger har indeholdt kapitelsal, spisesal, sovesal, sygesal, munkenes celler osv.

Denne orden satte sit præg på Kolding, hvilket kan ses på navngivningen af flere gader/områder: Munkensdam, Gråbrødregade, Klostergade og Munkegade.

Efter Reformationen blev munkene forvist, og kronen overtog klosteret og dets besiddelser. Omkring 1550 var bygningerne væk.

Kilde: Wikipedia

Nærmere undersøgelse

Både skelet, knogler og kranie skal undersøges nærmere af museets eksperter, men udgravningslederen hæfter sig ved, at skelettet ikke ligger begravet i en kiste, og at det ligger et stykke fra dér, hvor klosterkirken sandsynligvis var placeret.

- Franciskanermunkene tog sig jo af de syge og fattige, så måske er det skelettet af en person, som er død af sygdom. Det er noget, vi kan undersøge nærmere, siger Peter K. Jørgensen, der understreger, at alt arbejde omkring skeletter foregår så respektfuldt som muligt.

- Der er altid et etisk spørgsmål, når vi arbejder med gamle grave. Det er selvfølgelig spændende for os som arkæologer, hvordan skeletterne kan gøre os klogere på historien, men det er jo også de jordiske rester af tidligere koldingensere, så vi skal behandle dem ordentligt, siger han.

Koldings alder

Arbejdet med udgravningen fortsætter frem til jul. Her bliver der gradvist skrællet flere og flere lag af, og kulturarvschef Steen Rosenvinge Lundbye håber, at både skeletter og de øvrige fund ender med at gøre os meget klogere både på klosterområdet og på byens historie.

- Det kunne være spændende, hvis der dukker fund op, så vi kan datere Koldings historie længere tilbage i tiden i forhold til nu. Det har man blandt andet set i Ribe og Aarhus, da der blev gravet i bymidten, så det kan vel også ske her, siger kulturarvschefen, som er ansat på Koldinghus, der har ansvaret for de arkæologiske udgravninger i Kolding.

- Jeg håber, at vi får mulighed for at koble den nye arkæologiske viden med den viden, vi har i forvejen, så det vil styrke fortællingen om klostret, siger Steen Rosenvinge Lundbye og tilføjer:

- Alle kender jo gaderne, som har fået navn efter klosteret, men hvem kender den historie, der ligger bag? Den historie, håber jeg, vi får bedre mulighed for at fortælle, når udgravningerne er ovre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];