Annonce
Esbjerg

Skib fyldt med fremtidshåb og eventyr: Hundredevis så de unges drømmeskib

Christian Jacobsen i en af køjerne, som eleverne sover i i banjerne - et fællesrum under dæk. Foto Lars Stokbro
Skoleskibet Danmarks åbent skib var en stor familiefest for små og store i Esbjerg Havn. Og de unge søfartselever var glade og snakkesalige værter.

Esbjerg: Han har sejlet hele sit liv. Først i optimistjolle og siden med sin onkel på inspektionsskibene ved Grønland. Nu er han om bord på Skoleskibet Danmark, og på fredag er han færdig som ubefaren skibsassistent, en uddannelse, han har taget på land på den maritime skole, Martec i Frederikshavn. Så han er glad for, at han fik tjansen med at sejle skoleskibet til værft i Esbjerg, hvor dimissionsfesten for de 21 elever også foregår.

18-årige Christian Jacobsen fra Vig på Vestsjælland er havnet det helt rigtige sted, synes han selv denne eftermiddag, hvor han snakkesalig og fuld af drømme og fremtidsplaner tager mod nysgerrige vestjyder sammen med den øvrige besætning ved åbent skib på Skoleskibet Danmark.

Mens gæster spørger, kigger og beundrer skibet, kan Christian glæde sig til endnu større eventyr. Han skal aftjene sin værnepligt på kongeskibet Dannebrog, og det passer perfekt, for det er især maskinen om bord, der interesserer ham, og Dannebrog er et dampskib ombygget til motorskib.

Annonce
Her om bord får vi prøvet det hele i praksis. Vi har vores daglige vagter ved udkig, vedligehold og vagter i maskinen.

Christian Jacobsen, ubefaren skibsassistent i morgen

Piger og drenge sover i samme banje

- Her om bord får vi prøvet det hele i praksis. Vi har vores daglige vagter ved udkig, vedligehold og vagter i maskinen, der har seks cylindre, fortæller han.

- Jeg vil sejle et par år og så læse til maskinmester, fortæller han, mens han står vagt i den 40 mand - og kvinder - store banje på skibet.

Her sover piger og drenge i samme store rum, og man må godt være kærester, men det skal foregå professionelt, så der må ikke kysses i hjørnerne.

- Hængekøjen skal man lige vænne sig til, vi sover side ved side, så vi skal lige lære alle at kende. Men vi er som en hel familie, siger Christian, der er sikker på én ting:

- Det er fedt at have gennemført.

Både børn, forældre og bedsteforældre besøgte skibet på en lidt overskyet eftermiddag, men stemningen og nysgerrigheden var strålende. Der blev købt kasketter og andre souvenirs i Lea og venindens bod. De er netop blevet færdige som ubefarne skibsassistenter på Skoleskibet Danmark, men tog mod tilbuddet om et par ekstra uger om bord, da skibet skulle sejles til Rønne og Esbjerg en stor renovering af skibet.

Arbejdet til søs fortsætter, når skoleskibet er i havn. Tovværk skal tjekkes og vedligeholdes. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce