Annonce
Trekantområdet

Skibet Skole i Vejle: Elever bevæger sig i forskningens tjeneste

Skolen indgår i forskningsprojekt med en bevægelsesevent for 350 elever

Skibet: Når skoleelever har siddet stille længe, får de svært ved at holde koncentrationen. Her kan en "power break", hvor eleverne bevæger sig effektivt i 10 minutter, være med til at gøre hjernen klar til mere undervisning.

Men hvilke former for bevægelse virker bedst til at give trætte skoleelever "ny strøm på batterierne"?

Det vil 350 elever på Skibet Skole i Vejle sammen med deres lærere finde svar på i dag, mandag 13. maj. Her er der planlagt en bevægelsesevent, hvor eleverne, lærerne og skolepædagogerne i samspil vil afprøve en række forskellige bevægelsesaktiviteter.

Det oplyses i en pressemeddelelse, hvori det uddybes, at eventen er et element i et treårige forsknings- og innovationsprojekt, som Skibet Skole deltager i sammen med 11 øvrige skoler i Jylland og på Fyn.

Annonce

Eleverne udvikler

Visionen er at fremme motion og bevægelse i folkeskolens fag som en vej til at styrke elevernes læring og trivsel.

Det er et samarbejde mellem VIA University College, FIIBL, Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, bevægelse og Læring ved SDU og UCL, samt Norges idrætshøjskole NIH. VIA University College er projektleder, og Nordea-fonden støtter projektet med seks millioner kroner.

Til eventen 13. maj udvikler de ældste elever på Skibet Skole bevægelsesaktiviteter med et fagligt fokus til de yngste elever. Aktiviteterne bliver afprøvet, filmet og gemt i QR-koder, så de efter eventen er let tilgængelige for både lærere og elever.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce