Annonce
Haderslev

Skibskatastrofe i Haderslev markeres ved mindearrangement

57 mennesker omkom ved branden i 1959. Arkiv
60-året for katastrofen på Haderslev Dam markeres med en kort andagt i Gl. Haderslev Kirke og kransenedlæggelse ved mindestenen. Bogen "Den tavse tragedie" relanceres med flere nye kapitler.

Haderslev: I mange år blev der ikke talt meget om katastrofen på Haderslev Dam, hvor 57 mennesker omkom, da en turistbåd 8. juli 1959 brød i brand. 50 år efter katastrofen blev der i 2009 sat ord på "Den tavse tragedie", der også blev titlen på bogen om den frygtelige historie. Samme år blev der i Haderslev Dampark rejst et mindesmærke med navnene på alle de omkomne.

Nu er der gået yderligere 10 år, og mandag 8. juli om eftermiddagen markeres 60 året for Damkatastrofen. Initiativet kommer fra Finn Stendevad-Nielsen, én af de overlevende.

Bogen "Den tavse katastrofe" relanceres ved en sammenkomst i sognehuset. I sin grundsubstans er det den samme bog, men der er tilføjet nye kapitler bl.a. historien om den internationalt anerkendte kunstner Anders Moseholm, som en dag i venteværelset hos tandlægen opdagede, at hans far var med i redningsaktionen ved Damkatastrofen. Historien er endnu et eksempel på den tavshed, der fulgte i kølvandet af ulykkesbåden.

Annonce

Mindearrangement

Kl. 16: Gl. Haderslev Sognehus – relancering af bogen "Den tavse tragedie".

Kl. 16.45: Gl. Haderslev Kirke – andagt.

Kl. 17.15: Vandring til mindestenen.

Kl. 17.30: Nedlæggelse af krans ved mindestenen i Haderslev Dampark.

4000 bøger solgt

Bogen er skrevet af de to tidligere redaktører på JydskeVestkysten, Flemming Just og Poul Erik Thomsen, og Flemming Just vil ved mindearrangementet præsentere den genudgivne bog. Efterspørgslen efter bogen var så stor i 2009, at den er kommet i tre oplag, men alle 4000 eksemplarer er solgt. Grafiker på bogen, Ove Kirketerp, der driver "tekst & design", har påtaget sig at genudgive bogen.

Kunstneren Anders Moseholm arbejder i øjeblikket på værker til en udstilling, der får titlen "8. juli", og formanden for Haderslev Kunstforening, Hans V. Bang, vil fortælle om udstillingen, som vises på Det gamle Havnekontor 21. september – 20. oktober.

Efter sammenkomsten i sognehuset er der en kort andagt ved biskop Marianne Christiansen i Gl. Haderslev Kirke, hvorefter der vil være kransenedlæggelse ved kommunen ved mindestenen i Haderslev Dampark.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce