Annonce
Varde

Skidt start for Vardes fodboldkvinder

Vardes 1. divisions kvinder håber på at kunne få vendt nederlagsstimen mod IF Lyseng. Foto: Varde IF Kvinder
Med to ud af to mulige nederlag i slutspillet ligger Varde IF’s fodboldkvinder stadigvæk nederst i 1. division og med udsigten til nedrykning. Men holdets træner er ved godt mod og siger, at tingene hurtigt kan nå at ændre sig.

Varde: Varde IF’s kvinder skal efterhånden til at spænde seletøjet, hvis de fortsat vil spille i 1. divison efter sommerferien. Sidste weekends kamp mod ASA Aarhus endte med et 1-2-nederlag, og kvinderne ligger dermed stadig på sidstepladsen med ingen point i forårsslutspillet.

Holdets træner, Jesper Callesen, forklarer, at selvom Varde på papiret var dårligst i de første to kampe, så giver det ikke nødvendigvis et retvisende billede af holdets præstation på grønsværen:

- Sidste kamp mod ASA taber vi udelukkende på grund af halvandet ukoncentreret minut i første halvleg, hvor vi lukker to mål ind. Vi spiller ellers en rigtig god kamp med mange lyspunkter, men vi mangler skarpheden foran målet, siger Jesper Callesen.

Fodboldkvinderne spiller igen i morgen, når de møder Lyseng IF fra Højbjerg ved Aarhus. Lyseng ligger på andenpladsen i nedrykningspuljen og har i de to tidligere opgør på sæsonen slået Varde begge gange med cifrene 4-1.

Jesper Callesen spår, at hans hold kommer på en hård, men vigtig kamp i morgen.

- Vi skal være klar fra start, og jeg tror også godt, vi kan få point med fra kampen. Det ville give et godt momentum til de næste to kampe, der er mod vores nærmeste konkurrenter, som vi skal slå, siger Jesper Callesen.

Kampen spilles torsdag klokken 12.30 på Sydbank Stadion.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce