Annonce
Læserbrev

Skift fjumreår ud med faglighed

Læserbrev: Alt for mange unge i Region Syddanmark spilder tre år af deres liv på en studentereksamen, de alligevel ender med ikke at bruge til noget. Det er tid til at sætte mere fokus på erhvervsuddannelserne allerede i folkeskolen og droppe den gymnasiale vanetænkning.

Der har aldrig været flere forskellige valgmuligheder for syddanske unge, som står overfor at skulle vælge den videre uddannelsesvej, når tiden i folkeskolen lakker mod enden. Men samtidig har det aldrig været mere uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal søge hen.

Måske er det derfor, så mange unge vælger den slagne vej på gymnasiet, for ”så har man i hvert fald tre år mere til at tænke over tingene”. Konsekvensen er, at alt for mange unge ender med en studentereksamen, de ikke aner, hvad de skal bruge til.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser da også, at hele 22 procent af de syddanske unge stadig ikke var startet på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de havde fået studenterhuen på hovedet. Og for nylig viste tal fra Danmarks Statistik, at rekordmange unge var i gang med deres tredje sabbatår efter gymnasiet – vel at mærke på et tidspunkt, hvor Danmark sukker efter faglært arbejdskraft.

Forklaringerne kan naturligvis være mange, men noget tyder på, at de unge simpelthen ikke var målrettede nok, da de, måske af ren vanetænkning, valgte gymnasiet. Der er med andre ord brug for at forbedre uddannelsesvejledningen ude i folkeskolens afgangsklasser, så eleverne får et mere nuanceret indblik i de mange muligheder, erhvervsskolerne har at byde på.

For i sidste ende er der brug for, at flere unge i Region Syddanmark vælger en erhvervsfaglig uddannelse i stedet for at sætte kursen direkte mod gymnasierne, yderligere uddannelsesforvirring og en overhængende risiko for at ende i ledighed eller i et ufaglært job efter tre års skolemæssigt tidsspilde.

Samtidig er der brug for, at både de enkelte brancheorganisationer og ikke mindst kommunerne styrker indsatsen for at ”indfange” de mange unge, der står med en studenterhue, de ikke aner, hvad de skal bruge til. Vi skal også her styrke vejledningen hen mod erhvervsuddannelserne, hvor der i høj grad er brug for bogligt dygtige unge, som er i stand til at kombinere teori og praksis, så de bl.a. kan stå i spidsen for den teknologiske udvikling.

Derfor kære unge, forældre og uddannelsesvejledere: Åbn øjnene, og vend blikket mod erhvervsuddannelserne.

Og til dig, der er på vej mod endnu et ”fjumreår”: Overvej, om det ikke ville være en idé at erstatte fjumreår med faglig fordybelse og en målrettet erhvervsuddannelse, der sender dig sikkert ind i fremtiden.

Annonce
Tina Voldby
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce