Annonce
Sønderborg

Skiftedag på Hørup gamle rådhus

Teknik- og miljøudvalgsformand Frode Sørensen ønskede familien Krohn tillykke med de nye gemakker og overdrog nøglerne til det temmelig usædvanlige firmadomicil, for det er ikke vher dag man kan afhænde en

Inger og Peter Krohn fik tirsdag nøglerne til Hørups gamle rådhus, hvor de etablerer virksomheden Himex med genopladning af elbatterier samt livsstils-hjælp, foruden hele familien flytter ind på 1250 m2.

HØRUP: Inger og Peter Krohn havde taget deres fire børn med, da de tirsdag modtog nøglerne til Hørups gamle rådhus. Her indretter de firmaet Himex med genopladning af batterier og salg af elcykler foruden midtersektion Life & Style med Inger Krohn som ansvarlig for slankerådgivning, tandblegning, helsekost samt salg af brugskunst og brudekjoler.

Rådhuset har været brugt indtil kommunesammenlægningen. Et halv hundrede ansatte havde til huse i Sydals kommunes 1250 kvadratmeter bygninger, der blev opført i 1976. Nu har de stået tomme i næsten et årti. Der har ganske midlertidigt været administration og børnehavegrupper.

- Vi blev gift på Hørup rådhus, fortæller Krohns, der indretter salg af brudekjoler i vielseskontoret - ikke af nostalgi, men fordi det er det bedst egnede rum til formålet.

Børnene Camilla, Corinna, Melessa og Samuel tog de mange værelser i nærmere øjesyn. Pigerne skal bo i virksomhedsfløjen, og forældrene og sønnen med to katte i private gemakker på den anden side. 12.000 kvadratmeter grund venter på beplantning og pleje efter i at have ligget ubrugt hen i årevis.

- Tillykke med det gamle rådhus. Det tog lidt længere tid end ventet at få salget igennem, fordi lokalplanen skulle ændres fra offentlig til erhvervsformål. Det er et spændende projekt, der passer godt til kommunens mål om CO2 neutralitet. Elkøretøjer er et marked på vej frem. Jeg har selv overhalet nogle unge mennesker op ad Dybbøl banke med sådan én, men de tabte respekten, da de så skotøjsæsken med el-aggregatet bag på cyklen, sagde teknik- og miljøudvalgsformand Frode Sørensen.

Peter Krohn har opfundet en metode til genopladning af litium el-batterier. Det har givet så meget at lave, at såvel soveværelset som dagligstuen i villaen på Primulavej er fyldt op med batterier til genopladning. I rådhuset får Himex mere plads. Peter Krohn vil sælge egen elcykel-model.

Den hverken støjende eller forurenende virksomhed er en ønskedrøm for kommunen, der længe har ledt efter et passende indhold til den gamle rådhusbygning. Kommunalt ansatte var med for at afhænde bygningen og aflæse målere.

- Venner spørger, om vores forældre ikke maler værelserne, men vi siger, det er lidt svært at overkomme med 1250 kvadratmeter. Det er mærkeligt at tænke på, man går og kigger på sine egne værelser i et gammelt rådhus, lød det fra pigerne, der får otte badeværelser at vælge mellem, så der bliver næppe kø ved toiletterne om morgenen, før de går i gang med arbejdet i familievirksomheden.

Annonce
Teknisk serviceleder Ib Hansen og Uwe Schmidt fra Service & Ejendomme aflæser målere i forbindelse med overdragelsen af rådhusbygningen.
Familien Krohn bestående af Camilla, Peter, Melessa, Corinna og Samuel rykker alle ind i det gamle rådhus i Hørup, hvor de får god plads på 1250 kvadratmeter, der også skal huse forældrenes virksomheder Himex og Life & Style.
Veninden Annemette Kjær var med på en kigger, da Corinna og Camilla Krohn kiggede på værelser i den tidligere rådhusbygning i Hørup.

Himex

Inger og Peter Krohn har drevet privat virksomhed Himex med speciale i genopladning af batterier til el-cykler på Primulavej i 11 år. Det er Peter Krohns egen udviklede metode, der har vundet en stor kundekreds. De oplader batterier til handicapscootere, droner og segways. Hun har haft helsekostbutik og alternativ behandling som sit speciale. Det fører hun med over i rådhusbygningen, hvor de slår dørene op henover årsskiftet. Fire børn og to katte skal også installeres, foruden bygningerne skal males og sættes i stand. Der skal rives vægge ned, for Himex og Life & Style har ikke brug for et halvt hundrede værelser. Rådhuset er i gul mursten og husede forvaltningen fra de gamle Lysabild, Kegnæs, Tandslet og Hørup sammenlagte sogne, inden Sydals kommune i 2007 blev en del af Sønderborg storkommune, og der blev tomt.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce