HADERSLEV: En læser, som dagligt kører til Haderslev nordfra, advarer mod svinget, hvor man kører ind til den genåbnede Gammel Christiansfeldvej. Når man holder på Omkørselsvejen og venter på fri bane, kan man ikke se de modkørende for skilteskoven.
- Er I opmærksomme på det?
- Nej, det er ikke noget, jeg er opmærksom på. Men jeg går selvfølgelig videre med det, med det samme. Jeg vil tage fat i entreprenøren, lover ingeniør Maiken Henningsen fra Haderslev Kommune.
Hun står for projektet med ombygningen af T-krydset ved Chr. X's Vej til en rundkørsel. Den forventes færdigbygget til foråret.