Annonce
Danmark

Skinhelligheden svider mig i øjnene

Asger Christensen

Usundt: Møgsagerne vælter ind fra øst og vest. Danske Bank har åbnet det helt store vaskeri i Estland, hvor blandt andet Vladimir Putins bror og det aserbajdsjanske regime kommer for at få de helt store sedler vasket hvide. Nordea sætter bagmandspolitiet i samtlige skandinaviske lande på overarbejde, på grund af mistænkelige overførsler for 1,1 mia. kroner gennem 365 forskellige skandinaviske konti. Dertil kommer de 410 mia. kroner, som internationale finansforbrydere har suget ud af de europæiske statskasser. Over 12 mia. kroner er stjålet fra den danske statskasse. Dine og mine dyrt indbetalte skattekroner. Penge, som danskerne har indbetalt, og som skulle gå til Danmark.

Senest har Nykredit meldt sig ind i ræset mod afgrunden, da flere ansatte har erkendt at vide til formålet med Nordea's 17 mia. kroner tunge kapitalfond, som Nykredit administrerede. Formålet var spekulation i refusion af schweizisk udbytteskat. Disse historier er nok usandsynligt de sidste, vi kommer til at høre.

Skinhelligheden svider mig i øjnene, mens harmen står mig ud af ørerne. Vi lever i et tillidssamfund med frihed under ansvar, og finanssektoren har så klart brudt den tillid, den er blevet givet. Vi er alle sammen afhængige af bankerne og den Skat, der bliver betalt. Finanssektoren har udviklet en syg kultur med en forvisning om, at finanssektoren er fredhellig og hævet over loven, som en slags finansmafia.

Selv har jeg drevet landbrugsvirksomhed i 35 år, og har hvert eneste år skulle fremlægge budget, beskrive planer og investeringer for banken - og en gang i mellem med hatten i hånden.

Samtidig har bankernes administrationsbidrag mere end tredobles, så aktionærerne kan forgyldes. Liberaliseringen af finansmarkedet har gjort verden rigere, men den har også medført en konsekvens, som finansinstitutterne ikke kan finde ud af at kontrollere; kapital og transaktioner er blevet europæiseret og globaliseret, og opererer derfor på et europæisk og globalt plan. Samtidig fungerer skattemyndighederne, politiet og politik stadig på nationalt plan. Så når vi i Danmark forsøger at bekæmpe denne svindel, så kæmper vi i virkeligheden mod en fjende, som opererer på et højere niveau.

Det kalder naturligvis på fælles europæiske løsninger og retningslinjer. Bødestraffene skal ganske enkelt være så høje, at ingen vil overveje at gøre det igen. På det her område bliver vi simpelthen nødt til at gøre op med den nationale silotænkning, så vi med fælles europæiske løsninger kan kontrollere og forebygge mistænkelige transaktioner og skatterefusioner. Derfor er jeg også pro-europæisk. Og det betyder ikke, at jeg nødvendigvis ønsker mere EU, men jeg ønsker bestemt et bedre EU.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce