Annonce
forside

Skinnecykler - en god ide.

Læserbrev: Efter al jernbanesnakken fik jeg den idé, at hvorfor ikke indsætte skinnecykler fra Simmerstedvej til bystationen og omvendt. Man kører så ensrettet til bystationen om formiddagen, og om eftermiddagen køres der den anden vej. Ved bystationen udstationeres x-antal bycykler, som kan lånes og sættes på plads igen efter endt brug til byærinder.

Skinnecyklerne laves i et nyt design - letvægtscykel, som er let at "håndtere", og som egner sig til persontransport med enkelte indkøbsvarer og evt. et barn i kurven. Hermed er cykelstiproblemet løst og for de penge, som det ellers ville koste at etablere en ny "super cykelsti", kan denne alternative løsning let financieres, således at det bliver gratis, både at køre på skinnecykel og låne bycykler. Kommunen skal endvidere investere i både banecykler og bycykler. Derudover skal der selvfølgelig laves de nødvendige faciliteter - til henstilling af henholdsvis skinnecykler og bycykler. Kommunen afholder alle udgifter, men sparer stort på dette projekt. Og så er og bliver dette projekt et hit og til stor fornøjelse for både børn og voksne, byen og handlen samt turismen. Haderslev kommer på landkortet for noget helt unikt og klimavenligt.

Men vigtigst er, at vi får lov til at beholde Haderslev-Vojens banen på sin fulde strækning, og der fortsat er muligheder for en fremtidig fast jernbaneforbindelse til Vojens og eventuelt Gram. Cyklistforbundet (lokalt) får sin cykelsti - en win-win situation for begge parter. Med den sidste nyhed om industrikvarterene i Vojens og deres forbundenhed med de tilbageværende intakte sidespor, åbner der sig helt nye muligheder for jernbanen og godstransport. Altså, en forkert beslutning kan gøres om, og hele projektet kræver nok en finjustering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Det handler ikke om Rerup - det handler om borgerne

Kan man som borger være sikker på, at man får en ærlig og korrekt behandling på Haderslev Jobcenter, hvis man af forskellige grunde er henvist til offentlig forsørgelse? Vi lever i et land, hvor vores forhold til myndighederne heldigvis og for det meste er præget af tillid. Men man bliver i tvivl, hvis man ser på den lange stribe af sager om forkert behandling af borgere på Haderslev Jobcenter, som Mogens Rerup som partsrepræsentant har vundet i diverse appelsager. Set ud fra de sager er svaret afgørende nej. Man kan ikke være tryg. Senest har Mogens Rerup igen vundet en ankesag, hvor en 24-årig psykisk handicappet mod reglerne fik lukket sin uddannelseshjælp og af Haderslev Jobcenter blev nægtet hjælp til indskud til en lejlighed med besked om, at han bare kunne blive boende hjemme hos sine forældre. Nu får han alligevel hjælp, som reglerne foreskriver. Men i stedet for at få rettet op på det fundamentale problem, at der bliver lavet for mange fejl i sagsbehandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, så har Haderslev Kommunes politiske og administrative ledelse i mere end et år valgt at dreje problemet over på Mogens Rerups person. Det handler om Rerups habitus, hans optræden, de mange mails han sender osv. Men undskyld mig, tager jeg fejl, hvis jeg ræsonnerer, at der ikke ville være nogen sager for Mogens Rerup, hvis Haderslev Jobcenter var i stand til at forvalte borgernes ret og pligt efter reglerne? Det er jo fejl på fejl i behandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, der gør Rerup til det, han er i dag: En irriterende plet på Haderslev-skjorten, som bare ikke vil gå af i vask. Skal pletten på Haderslevs ry og rygte vaskes væk, er det ikke Rerup, der skal væk, men fejlene på Haderslev Jobcenter. Det er i grunden ret enkelt. Men Haderslev Kommunes kommunikation er gennemsyret af en uklædelig "offerrolle": Det er hele er Rerups skyld og hans facon over for de ansatte, ikke jobcenterets. Når redaktionens journalister taler med visse udvalgsformænd og direktører, og det handler om endnu en ufordelagtig historie om Haderslev Jobcenter, så får de at vide mere eller mindre direkte, at de nok er sendt i byen af Mogens Rerup. Intet kunne være mere forkert. Redaktionen er hverken i lommen på den ene eller anden part i denne mere og mere ulykkelige sag. Fokus for avisens redaktion og for kommunen bør ligge på en besvarelse af det spørgsmål, jeg indledte med: Kan borgerne være sikre på, at de får en korrekt behandling på Haderslev Jobcenter? Økonomi spiller åbenlyst en rolle i alt det her. Offentlig forsørgelse er dyrt for kommunen, og skal man holde et budget er det nødvendigt at gå konservativt til værks. Men alle skal altså følge spillereglerne. Ledelsen i Haderslev Kommune og en række fagforeninger vælger så mandag at udsende en noget usædvanlig "udtalelse", hvori den gentager ledelsens gennemgående pointe, nemlig at det hele handler om Rerup og hans facon. Det sker ovenikøbet efter, at en medarbejder på jobcenteret i sidste uge smækker med døren og i en mail til byråd og ledelse fortæller, at hun direkte er blevet opfordret til at omgå loven ved "ikke at kunne huske noget", hvis hun bliver spurgt. Der er formentlig en reel risiko for, at Haderslev Jobcenter kommer under skærpet opsyn fra staten og endda under administration, hvis udgifterne og fejlene på jobcenteret fortsætter med at stige i antal. Og måske vil en form for skærpet tilsyn fra staten i virkeligheden være at foretrække. Tilliden skal genoprettes.

Haderslev

Haderslev taber sag mod storbank

Annonce