Annonce
Aabenraa

Skinnefræseren klar til nye natlige krybeture

Fræsemaskine fra Østrig ved Høje Tåstrup station. Nu køres i Sønderjylland. Fræsetoget er 44 meter langt og vejer 155 ton med fræsespånerne. PR-foto
På en nat kan skinnefræseren slibe op til tre ton jern af skinnerne. I disse nætter besøger fræseren Sønderjylland.

Tinglev: Skinnefræsetoget rejser i øjeblikket rundt for at fræse skinnerne på de sønderjyske baner. Tempoet er ikke højt, men fræsningen er vigtig for at sikre, at jernbanen er godt vedligeholdt.

Fræsetoget fjerner en stor del af de revner, der opstår på kørekanten af skinnerne, inden de vokser sig store. Det betyder, at skinnerne holder længere, og samtidig reducerer fræsningen risikoen for skinnebrud.

- Ved at fræse skinnerne sørger vi for, at de kan holde længere. Det betyder færre hastighedsnedsættelser, færre skinnebrud og færre skader, der skal udbedres, siger Pernille Skovrup, vedligeholdelsesleder i Banedanmark, i en pressemeddelelse.

Fræsehjulene på den 155 ton tunge skinnefræser kan fræse over en millimeter af togskinnen pr. passage. Da det normalt kræver det mellem 1-3 fræsninger, inden revnerne er forsvundet, så betyder det også, at der fræses store mængder jern af skinnerne, når fræsetoget kommer forbi.

- På en nat kan toget fræse op til tre ton jern af skinnerne. Jernspånerne bliver herefter opsamlet, kontrolleret, sorteret og bearbejdet, inden de bliver genanvendt, siger Pernille Skovrup.

Annonce

Klargøres om dagen

Det går langsomt, når fræsetoget sætter sine fire fræsehjul og to slibehjul i skinnerne. Når der fræses skinner, bevæger toget sig fremad med en hastighed på under 1 km/t.

Fræsetoget kører om natten for at genere togdriften mindst muligt. Om dagen bliver det renset og klargjort. Klargøringen kan give støjgener for naboer, der bor tæt ved togets standplads. I hele perioden holder toget i dagtimerne parkeret i Tinglev.

Fræsetoget kører efter følgende plan: 14.-15. november Gråsten-Tinglev, 15.-16. november Sønderborg-Gråsten, 16.-17. november Sønderborg-Tinglev, 17.-18. november Tinglev-Padborg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce