Annonce
Indland

Skipper har ikke løsning på ø for udvisningsdømte

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
De Radikale, SF og EL er enige om, at Lindholm ikke er løsningen. Men der er ikke et klart bud på erstatning.

Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast i Midtjylland er tirsdag blevet et af stridspunkter i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Både De Radikale, SF og Enhedslisten ønsker nemlig, at Mette Frederiksen dropper planerne om at flytte kriminelle udviste og personer på tålt ophold væk fra Kærshovedgård og ud på øen Lindholm ved Kalvehave på Sjælland.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, har dog ikke et konkret bud på, hvad der skal ske, hvis Lindholm opgives. Efter forhandlingerne tirsdag siger Pernille Skipper:

- Vores udgangspunkt er, at det ikke er nemt at løse situationen omkring Lindholm, men én ting er sikkert: Det er en dårlig løsning at have dem siddende på en øde ø.

En del beboerne og ansatte i butikker omkring Kærshovedgård synes dog omvendt, at det er en dårlig idé at have udvisningsdømte personer boende tæt ved byen.

Flere butikker i området har meldt om problemer med butikstyveri. Fakta i Bording valgte at øge kameraovervågningen og installere en overfaldsalarm, efter en medarbejder blev slået med knytnæve i ansigtet af en af centrets beboere.

Utrygheden blandt borgere og butiksansatte var en af årsagerne til, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen om finansloven blev enige om at flytte personerne til Lindholm.

Socialdemokratiet stemte for aftalen, men Mette Frederiksen er åben for andre løsninger, hvis nogle partier har et bedre bud. Det havde Pernille Skipper dog ikke til tirsdagens forhandlinger.

Spørgsmål: Hvilken løsning foreslår I så på spørgsmålet om Lindholm?

- Løsningen er ikke lige for, for de mennesker, der er på tålt ophold.

- Løsningen er, at de forhold, de lever under, mens de er på tålt ophold, bliver inden for menneskerettighedskonventionen. Og der er absolut ingen grund til, at bruge ekstra mange penge på at sende dem ud på en ø. Det er vores udgangspunkt, siger Pernille Skipper.

De Radikales leder Morten Østergaard foreslog tirsdag, at personerne i stedet for Lindholm bliver flyttet til Udrejsecenter Sjælsmark på Sjælland. Til gengæld skal de afviste børnefamilier rykkes ud af centret, hvis det står til De Radikale.

SF's formand Pia Olsen Dyhr mener, at man eventuelt kan skærpe sikkerheden på Kærshovedgård, hvis det er nødvendigt, for at de kriminelle, afviste asylansøgere kan blive der.

Beboerne på udrejsecentre har opholds- og meldepligt, mens personer på tålt ophold og kriminelle udviste også har underretningspligt.

Skal Danmark leve op til menneskerettighedskonventionen kan man dog ikke forhindre de afviste udlændinge i at bevæge sig uden for centret.

I aftalen om Lindholm blev der derfor sørget for en færgerute til Kalvehave, så beboerne på centret kan komme ud og bevæge sig rundt. Det fik dog hurtigt borgerne i Kalvehave til at organisere gratis busser til Christiansborg, så de udvisningsdømte kunne køre gratis frem og tilbage til Folketinget.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce