Annonce
Tarm

Skjern-Tarm Menighedspleje opretter ny sorggruppe

Inger-Lise Ørhede (tv) og Ingrid Staal-Jensen vil begge være til stede, når den tredje sorggruppe for voksne mennesker begynder i efteråret. Arkivfoto
Et år og to hold senere ved Inger-Lise Ørhede og Ingrid Staal-Jensen, at de havde ret i, at de, der sørger over at have mistet bedst, ved, hvad der skal til for at lindre sorgen. Derfor kaster de sig fra september ud i en tredje sorggruppe i Skjern-Tarm.

Tarm-Skjern: Sorg kræver gode ører. Det ved Ingrid Dyhr Tanggaard fra Skjern alt om. Efter 32 års ægteskab blev hun enke i november 2018. Inden da havde hendes mand været igennem et langt sygdomsforløb, så i princippet var det ikke en overraskelse, at hun skulle sige farvel til ham.

- Jeg var klar rent praktisk – med papirer og skifteret. Jeg havde også fået professionel hjælp af det palliative team på hospice, og jeg havde været i et psykologforløb. Alligevel kom døden og savnet bag på mig, siger Ingrid Dyhr Tanggaard i en pressemeddelelse.

Hun blev skubbet ind i sorggruppen af den hjemmesygeplejerske, der stadig besøgte hende efter mandens død.

- Hun kom med brochuren om Skjern-Tarm Menighedsplejes sorggruppe-tilbud. Hun ringede også for mig, for det havde jeg nok aldrig fået taget mig sammen til selv, forklarer hun.

Annonce

Gode og dårlige dage

Ingrid Dyhr Tanggaard var på menighedsplejens andet sorggruppe-forløb, og hun vil klart anbefale andre i sorg at takke ja til tilbuddet, når tredje hold begynder 24. september.

- Det handler om at have et rum, hvor vi lytter til hinanden – deler gode og dårlige dage. Her er der ikke nogen, der siger, at nu er det vist på tide at komme videre. Her ved alle, hvad det vil sige at miste, og at man har brug for at tale om det samme igen og igen. Og så er det skønt, at det er en blanding af mænd og kvinder og i alle aldre – det gør noget godt for dynamikken i gruppen, vurderer Ingrid Dyhr Tanggaard.

Hendes sorggruppe bestod af seks mænd og kvinder i alderen 59 til 83 år, og inden det første møde var hun vildt nervøs.

- Men selvom vi var en flok fremmede, så havde vi jo noget meget vigtigt tilfælles, og det har bundet os så tæt sammen, at vi har besluttet os for at fortsætte efter sommerferien på egen hånd.

Arrangørerne bag sorggrupperne i Skjern-Tarm er Inger-Lise Ørhede og Ingrid Staal-Jensen.

Højst otte i gruppen

- Det er to skønne, omsorgsfulde og rolige og meget menneskelige kvinder, der fungerer som igangsættere og som ordstyrere, men ellers mærker vi dem faktisk ikke så meget, pointerer Ingrid Dyhr Tanggaard.

- Vi er jo ikke psykoterapeuter, men har begge en fortid som sygeplejersker, og det er slet ikke meningen, at vi skal fungere som terapeuter. Vi sørger bare for, at der er et rum for maksimalt otte mennesker i sorg, siger Ingrid Staal-Jensen, der sammen med Inger-Lise Ørhede for ret nøjagtigt et år siden satte den første sorggruppe i Skjern-Tarm i gang.

Sorggrupperne foregår på skift i Tarm og Skjern Kirkehus. Forløbet, der begynder 24. september, skal foregå i Tarm Kirkehus.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce