Annonce
Kultur

Skjerns grønne gruppe er klar med ny ide: Å-bad skal udbygges

Skjern Å bad lægger an til en udvidelse. Første tanke er, at der skal være mulighed for at gå direkte ud i vandet fra en platform ved vandet, ligesom der ønskes mulighed for at 'parkere' kajakker og kanoer ved stedet. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Arbejdsgruppen Det Grønne Skjern er gået sammen med Den danske Design- og Håndværksefterskole (DHE) om en udvikling af nye faciliteter ved å-badet i Skjern. Projektet er stadig i sin spæde start, men ønskerne er fundet.

SKJERN: Forestil dig, at du netop har været ude at bade i Skjern Å en råkold vinterdag. Kulden bider i det yderste lag hud og hår, men indeni pumper varmen rundt som et løssluppent kraftvarmeværk.

Du vil egentlig gerne op fra badet uden at skulle træde i den bare jord, så du først kan lune dig i den mobile sauna, der står ved bredden, inden du sejler videre i din kajak ad Skjern Å.

Det kan meget vel blive virkelighed inden for relativ nær fremtid, for Skjern Udviklingsforums arbejdsgruppe Det Grønne Skjern har forespurgt kommunen om, hvilke muligheder der er for videreudvikling af faciliteterne ved Skjern Å-bad.

- Sidste år blev det startet op med de nuværende bade og saunaer, som kørte hele vinteren, siger Carsten Ørskov fra Det Grønne Skjern.

- Vi kan se, at det er blevet taget godt imod. Når man får sådan en ide, kan man godt tænke, om folk vil bruge det, men det kan vi se, at det er blevet. Det, tror jeg, er noget af det vigtigste. Man kan godt komme med gode ideer, men der skal også være nogen, der bruger det og nogen, der gider stå for det. Det har der i høj grad været her, siger han og forklarer, at folk fra Kong Hans' vinterbadeklub har været gode til at stå for det.

Derfor er man gået i gang med det, Carsten betegner som ’etape to’.

- Det, vi gør nu, er, at vi går sammen med Den danske Design- og Håndværksefterskole, som har 40 elever på sin designlinje, om projektet, som de går i gang med at designe og tegne, siger Carsten Ørskov.

Han forklarer, at projektet stadig er i sine helt spæde stadier, og at eleverne først går i gang med at udvikle på projektet nu.

Forestillingen er at skabe en såkaldt terrasse ved Skjern bådehavn, hvorfra man kan gå direkte ud i vandet. Tanken er, at der også skal være et decideret bad med installation til de vinterbadende, ligesom der skal være en sauna og mulighed for at holde ind med sin kajak eller kano.

- Men der er flere andre ting, vi har tænkt på; vi vil også gerne etablere et lille børnebassin, siger Carsten Ørskov.

Selve projektet er endnu ikke finansieret, men man håber, at man med hjælp fra designet, tegningerne og modellerne fra DHE står bedre i søgningen af fondsmidler.

- Vi vil gerne de her ting, men der skal bruges penge til det, og det skal vi ud at have søgt fra forskellige fonde nu. Det er dér, projektet står nu, siger Carsten Ørskov.

Forventningen er, at man har det endelige projektudkast færdig til omkring februar eller marts, hvor man agter at gå i gang med fondssøgningerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce