Annonce
Vejen

Skodborg-mordene genudsendes: To tv-selskaber slås om opmærksomheden

Morderen fra Kongeåen i 2009 smed efterfølgende gerningsvåbenet i søen i Skudstrup, hvor politiet få dage senere fandt det. Foto: Chresten Bergh
Kanal 5 arbejder på en udsendelse om de to mord og en episode med vold med døden til følge i Skodborg i henholdsvis 2008, 2009 og 2011. Et andet selskab nøjes med Kongeåmordet.
Annonce

SKODBORG: I marts 2011 stillede tv-selskabet Kanal 5 skarpt på Skodborg, som efter tv-stationens mening havde opnået status som »Dødens By« efter to mord. Og nu får mordene og et tilfælde af vold med døden til følge repremiere på tv-kanalen.

Produktionsselskabet Hardtland TV er i gang med at producere en udsendelse om de tre hændelser til Kanal 5's serie "Forbrydelser der rystede Danmark." Desuden har et andet tv-selskab fokus på et af mordene, nemlig Kongeåmordet.

Annonce

Tyran

Nytårsmorgen 2008 skete den første episode i Skodborg.

En 20-årig mand stak sin stedfar, en 57-årige autolakerer, så alvorligt, at han døde af det, fordi manden tyranniserede den unge mands mor. Den unge mand blev arresteret straks efter mordet og tilstod det hele. Han blev ikke dømt for mord, men for vold med døden til følge.

Der var derimod ingen umiddelbar tilståelser i de to mordsager.

Efter nytåret i 2011 skete det andet mord, hvor en 42-årige gårdejer blev fundet bundet til sin seng, og som Kanal 5 fortalte det dengang: »med halsen skåret over« og med et »knust hoved«.

Annonce

Kongeåmordet

Den midterste episode skete i juni 2009.

19. september 2007: En yngre mand flytter til en lejlighed i Skodborg.

Forår 2008: Han møder en kvinde ved en privat fest.

26. maj 2008: Parret flytter sammen.

Forår 2009: Den pågældende kvinde og hendes eksmand begynder at planlægge mordet på manden, der er flyttet til Skodborg.


Politiets gennemgang af sms-kommunikationen mellem kvinden og eksmanden afslører alt om mordplanerne, og de bliver anholdt.

Fra artiklen


6. juni 2009: Kvinden og tilflytteren tager ved 19-tiden på fisketur til Kongeåen syd for Vejen. På forhånd har hun købt et fiskekort i Vejen. Hendes eksmand har nogle dage før købt et jagtgevær gennem en kollega på sin arbejdsplads i Vamdrup. Midt på eftermiddagen kører han på cykel fra bopælen i Vamdrup til Kongeåen.

På bagagebæreren ligger geværet i en sportstaske. Han skjuler sig i et buskads blot ti meter fra fiskestedet og venter i tre timer, før parret ankommer. Straks efter affyrer han et dræbende skud.

Annonce

Tilståelsen

Kvinden lader eksmanden få et forspring, før hun går efter 'hjælp' på ejendomme ved Kongeåvej, hvor hun nogle år tidligere boede sammen med eksmanden. Politiet gennemskuer på stedet hendes søforklaring og anholder hende.

7. juni 2009: Retten i Esbjerg mener ikke, beviserne holder og løslader kvinden.

9. juni 2009:  Eksmanden smider mordvåbnet i en sø ved Skudstrup.

10. juni 2009: Politiets gennemgang af sms-kommunikationen mellem kvinden og eksmanden  afslører alt om mordplanerne, og de bliver anholdt. De indrømmer efter kort tids afhøring og varetægtsfængsles.

11. juni 2009: Politiet finder mordvåbnet.

26. august 2010: Parret dømmes for mord.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce