Annonce
Vejen

Skodborg sikres mod oversvømmelser

Byrådsmedlemmerne Morten Thorøe og Henny Schøler.
Annonce

Læserbrev: Igennem en del år har Skodborg lidt under tilbagevendende oversvømmelser af midtbyen. Det har betydet store tab for husejere og stor gene for mange af områdets beboere. Et klimasikringsprojekt til mange mio. har været i støbeskeen igennem flere år, men er gang på gang faldet på, at kommunen ikke har haft budget til det.

Derfor er det glædeligt, at der nu er opstået en mulighed for at kombinere et projekt, hvor Skodborg sikres mod oversvømmelser ved ekstrem regn, med at en lodsejer etablerer et større minivådområde syd for Skodborg.

Ved at kombinere pengene fra minivådområdeprojektet med cirka 1.3 mio. kr. fra kommunekassen og lodsejernes velvilje er det lykkedes at lave et projekt, der kan tilbageholde op mod 30.000 kubikmeter overfladevand på arealerne syd for Skodborg. Det vurderes at være nok til at sikre Skodborg mod ekstrem regn i fremtiden.

Desuden fjerner minivådområdet over 1000 kg næringsstoffer fra oplandet til Kongeåen og Vadehavet. Endelig skabes der et flot landskab syd for Skodborg med flere åbne vandoverflader og dermed større naturværdier. Projektet er et godt eksempel på, hvordan et samarbejde mellem kommunen og lodsejer får tingene til at gå op i en højere helhed. Til gavn for alle parter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce