Annonce
112

Skole indberettede seksuelt forhold: Fætter dømt for blufærdighedskrænkelse af kusine på 14 år

Retten i Esbjerg. Genrefoto
Det slog for klik mig, sagde dreng i retten. Han var tiltalt for voldtægt, men blev dømt efter den noget mildere paragraf om blufærdighedskrænkelse.

Varde/Esbjerg: Det var en indberetning fra skolen til den dengang kun 14-årige pige, der i oktober 2019 fik Esbjerg Kommune til at kontakte politiet og anmelde en sag om seksuelle krænkelser.

Pigen var sommeren året før blevet krænket af sin 15-årige fætter, og tirsdag var sagen for retten i Esbjerg. Her var den nu 16-årige fætter tiltalt for voldtægt og anden kønslig omgang mod sin kusine.

Fætteren bor i Esbjerg-området, men hændelsen fandt sted i en have i Varde. Kusinen og fætteren var på besøg hos deres fælles bedstefar. Der blev blandt andet hoppet i en trampolin. Senere spillede fætteren og kusinen bold, mens bedstefaren var gået indendørs. Bolden røg ind i en nabohave, og fætteren og kusinen gik ind i nabohaven. Der var ingen hjemme.

Annonce

Ikke afgjort om sagen går om

  • Drengen meddelte via sin beskikkede forsvarer Finn Andersen, at han modtager dommen. Han vil ikke appellere.
  • Det kan dog alligevel være, at der kommer et efterspil i landsretten
  • Anklager Mathilde Pi Sørensen har 14 dage til at anke, og hun havde ikke taget endelig stilling.
  • - Nu vil jeg tilbage at læse dommen, sagde hun efter retssagen.

Det slog klik

Kusinens vidneforklaring i retten blev holdt for lukkede døre. Pigen er 16 år nu.

Fætteren er også 16 år i dag, og han fortalte i retten, at han og kusinen gik ind for at lede efter bolden. Der er en lille swimmingpool i nabohaven, og han og kusinen begyndte for sjov at lade som om, de smed hinanden i vandet.

Herved væltede pigen om på jorden. Drengen lagde sig oven på.

- Det slog klik. Jeg kunne ikke rigtig styre, hvad der skete, forklarede drengen om det følgende hændelsesforløb.

Han forklarer, at han lå oven på kusinen i cirka fem minutter, at han befølte hendes bryster uden på tøjet,og han havde en hånd nede i hendes bukser - måske inde i hendes trusser. Kusinens arme var låst.

Lærerne kunne se, at der var noget galt

Bedstefaren vidnede i retten. Han var indendøre, så han kunne ikke kaste lys over selve episoden i nabohaven, men han kunne godt mærke på pigen, at der var noget galt. Hun virkede lidt skræmt, da børnebørnene kom tilbage.

- Men hun sagde ikke noget, forklarede bedstefaren.

Han fortalte dog også, at episoden havde sat sig i pigen.

- Lærerne kunne se, at der var noget galt, fortalte bedstefaren i retten.

Ikke voldtægt

Anklager Mathilde Pi Sørensen mente, at drengen kunne dømmes efter paragrafferne om voldtægt og anden kønslig omgang, og at han derfor stod til seks til ni måneders fængsel. Der blev blandt andet lagt til grund, at drengen havde en eller flere fingre oppe i pigens skede.

Det fandt forsvarer Finn Andersen imidlertid ikke bevist. Han mente, at drengen højst havde gjort sig skyldig i at overtræde paragraf 232 om blufærdighedskrænkelse.

Dommandsretten ved dommer Aage Flebo fandt heller ikke beviserne tilstrækkelige til andet, end at drengen kunne dømmes for blufærdighedskrænkelse og fulgte altså forsvareren.

Det betyder, at drengen fik 40 dages fængsel. Han skal ikke afsone, hvis han holder sig ude af straffelovsovertrædelser med en prøvetid på et år.

Drengen har gode personlige forhold - er ikke tidligere straffet og er både under uddannelse og har fritidsjob i en butik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klima

Sorte næsehorn på vej tilbage

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce