Annonce
Aabenraa

Skole døjer med hærværk: Det er noget svineri

Skoleleder Søren Homaa har et problem, han gerne ville være foruden. Arkivfoto: Bo Nielsen
Ødelagte skraldespande og glasskår på legepladsen er nogle af de problemer, som Kollund Skole og Børnehus gerne vil komme til livs.

Kollund: Kollund Skole og Børnehus har gennem længere tid døjet med et problem. Om aftenen og i weekender bliver skolegården og skuret hjemsøgt af personer, der åbenbart ikke kan opføre sig ordentligt, og det er skolelederen godt og grundigt træt af.

- Vi har stadig bøvl med griseri i skolegården og skuret. De seneste morgener har man kunnet finde glasskår og cigaretpakker, og der lugter af urin og af afbrændt papir eller lignende på bordene. Selvom der er kommet enkelte henvendelser de seneste måneder, har det ikke endnu ført frem til specifikke "gerningsmænd". Så sig fortsat til, hvis noget ses eller høres, skriver Søren Wagner Homaa på skolens hjemmeside.

Annonce
Vi har også fundet glasskår omkring pladsen, hvor de små leger, og det kan være decideret farligt.

Søren Homaa, skoleleder på Kollund Skole og Børnehus

Problemet eskalerer

Ifølge skolelederen er det fint nok, at faciliteterne også bliver brugt uden for skoletiden, men ikke når det munder ud i lettere hærværk.

- Vi fornemmer en optrapning af problemet, ved at der nu også bliver ødelagt ting. Blandt andet er der blevet ødelagt skraldespande, siger Søren Wagner Homaa, der kalder det noget svineri.

- Vi har også fundet glasskår omkring pladsen, hvor de små leger, og det kan være decideret farligt, fortsætter han.

Der har også været en episode, hvor der rendte unge rundt på taget af skolebygningen.

- Der tilkaldte jeg politiet, men de fik ikke fat i dem, siger Søren Wagner Homaa.

Kollund Skole og Børnehus har prøvet at sprede kendskabet til problemet på forskellig vis.

- Men man sidder med fornemmelsen af, at de skal gribes på fersk gerning, siger Søren Wagner Homaa.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce