Annonce
Kolding

Skole forbyder ansatte at ryge i arbejdstiden

Skoleleder på Kongsbjergskolen, Wilhelm Hallum, mener, at skolen har en forpligtelse til at lære eleverne at træffe nogle gode, sunde valg, og giver skolen bare op, har den tabt. Derfor vil han gerne gøre sit for, at vi får en røgfri generation. Arkivfoto: Søren Gylling
Kongsbjergskolen i Lunderskov sætter fra i år hårdt ind mod rygning. Eleverne bliver klædt på til at sige nej til at ryge, og de ansatte må ikke længere smutte ud for at ryge i løbet af arbejdsdagen.

Lunderskov: En massiv indsats mod rygning skal gerne gøre elever og ansatte på Kongsbjergskolen helt og aldeles røgfri.

Fra begyndelsen af i år er der sat hårdt ind mod rygning på skolen, og det betyder, at eleverne klædes på til lettere at træffe et valg om nul smøger.

Fra næste skoleår må ingen elever ryge i skoletiden - heller ikke eleverne i 8. og 9. klasse, der må forlade skolens grund i pauserne, og der vil blive skredet ind overfor elever, der blæser på reglerne.

Desuden har skolen siden 1. januar i år været røgfri arbejdsplads. Det vil sige, at medarbejderne ikke længere må forlade skolens matrikel i pauserne for at ryge, sådan som en del af dem gjorde før årsskiftet.

I stedet har alle rygere i personalegruppen fået tilbud om at deltage i et rygestopkursus, der har kørt nogle måneder nu. Det tilbud sagde samtlige rygere blandt medarbejderne ja tak til.

Annonce

Rygning

  • Ifølge Kræftens Bekæmpelser er der fra 2013 til 2017 sket en stigning i andelen af unge, der ryger.
  • I 2013 røg 24 procent af de 16-24-årige dagligt eller lejlighedsvist.
  • I 2017 var andelen steget til 29 procent.

Bedre valg

- Vi gør det først og fremmest, fordi vi ved, at skolen er der, hvor platformen skabes for, at nogle begynder at ryge. Vi ønsker ikke at være en forbudsskole, men vi vil gerne danne eleverne, så de kan tage vare på deres eget liv og træffe nogle bedre valg, siger skoleleder Wilhelm Hallum.

For nylig har eleverne i 7. og 9. klasse været til en temadag om rygning, og emnet vil fremover løbende blive taget op med eleverne.

Hvorfor skal I som skole påtage jer et så stort ansvar for, om eleverne begynder at ryge eller ej?

- Den dag, hvor vi siger, at det må I selv klare, så har vi tabt. Intentionen er jo at skabe en røgfri generation, siger skolelederen.

Har stor effekt

Sundhedskoordinator i Kolding Kommune, Anne Bislev Lynge, samarbejder om Røgfri Fremtid med Kongsbjergskolen, og hun roser skolen for at indføre rygeforbud for såvel elever som ansatte.

- Vores bekymring er, at 40 børn og unge hver dag begynder at ryge. Og vi ved, at når man laver røgfri skoletid, har det en stor effekt, for det er i skoletiden, at de unge lærer at ryge, siger Anne Bislev Lynge.

Hun tilføjer, at undersøgelser viser, at ni ud af ti unge ryger deres første cigaret i skoletiden.

Hun mener, at en del skoler i princippet har røgfri skoletid for eleverne, men at man på mange skoler også ser gennem fingre med, at de ældste elever går lige udenfor matriklen og ryger eller måske står i et hjørne af skolens grund og pulser løs.

Færre rygere i andre lande

- Vi kan se, at i de nordiske lande, hvor de har røgfri skoletid - for eksempel i Norge og Sverige - har de meget færre unge rygere, fortæller Anne Bislev Lynge.

Ifølge lærer og tovholder for rygeindsatsen på Kongsbjergskolen, Maibritt Jørgensen, er det vigtigt, at der fremover kommer tilbagevendende events og undervisning om rygning blandt eleverne.

- Det er så vigtigt, at vi ofte vender emnet og snakker om det, så eleverne kan få holdninger, de kan stå ved, og så de bliver mere faste omkring, at de ikke vil begynde at ryge, siger Maibritt Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];