Annonce
Aabenraa

Skole går på jagt efter ny leder

Morten Heilmann Sørensen har siden årsskiftet været lånt ud fra Lyreskovskolen til Tinglev Skole. Arkivfoto: Claus Thorsted
I løbet af sommerferien bliver stillingen som leder af Tinglev Skole slået op. Efter et halvt år med konstitueret leder skal der nu en fastansættelse til.

Tinglev: Bylderup Skole, Hjordkær Skole, Hærvejsskolen, Stubbæk Skole, Tinglev Skole.

Udskiftningen af skoleledere på Aabenraa Kommunes folkeskoler har været stor dette forår, og i det puslespil valgte skolechef Lars Borst Hansen tidligt i forløbet at sparke opgaven med at finde en ny leder til Tinglev Skole til hjørne.

Her var Morten Heilmann Sørensen, viceskoleleder fra Lyreskovskolen, sat ind på posten som konstitueret skoleleder, så intet hastede.

Nu er der styr på Bylderup, Hjordkær og Stubbæk, mens en afklaring på Hærvejsskolen er lige på trapperne, og det har fået Lars Borst Hansen til at vende blikket mod Tinglev.

Annonce

Klar til oktober

- Man kan jo ikke blive ved med at have en konstitueret leder, så vi har fået nedsat et ansættelsesudvalg, og stillingen bliver slået op i løbet af sommerferien, forklarer skolechefen, der planlægger at holde ansættelsesamtaler i august og forventer, at den nye skoleleder vil kunne begynde 1. oktober.

Morten Heilmann Sørensen trådte ved årsskiftet til i stedet for Pia Diabelez, der kort før jul indgik en frivillig fratrædelsesaftale.

I februar fik Tinglev Skole sammen med Hjordkær Skole en tillægsbevilling af byrådet på næsten seks millioner kroner til nedskrivelse af gæld, så en ny skoleleder begge steder fik muligheden for økonomisk at kunne begynde på en frisk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Annonce