Annonce
Indland

Skole har næsten halveret vikartimer uden flere ansatte

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Siden januar er det lykkedes næsten at halvere antallet af vikartimer på Tinglev Skole i Sønderjylland.

Fra 1997 til 2017 er antallet af undervisere i folkeskolen, der ikke har en læreruddannelse, steget fra 8 til 18 procent.

Det viser en rapport, som tænketanken Kraka og konsulentvirksomheden Deloitte har lavet, skriver Jyllands-Posten.

En af de skoler, hvor brugen af undervisere uden læreruddannelse har været rigtig højt, er Tinglev Skole, der ligger syd for Aabenraa.

Ved årsskiftet blev hver tredje undervisningstime således gennemført uden en uddannet lærer ved tavlen, skriver avisen.

Det gik både ud over undervisningen og skolens økonomi, men allerede nu er vikartimerne næsten halveret, fortæller konstitueret skoleleder på Tinglev Skole, Morten Heilmann Sørensen.

- Da jeg startede herude tænkte jeg, "hold da op", hvor bruger vi mange penge på vikarer", siger han til Ritzau.

Han gik derfor i gang med at undersøge, hvad der var årsag til de mange vikartimer.

- Jeg kunne se, at vi havde problemer med fravær blandt vores lærere. Noget af det var sygdom og sjette ferieuge, og det er svært at gøre så meget ved. Men vi havde også rigtig mange på kurser.

- Derfor tog jeg et møde med lærerne og sagde, at vi havde et problem med fravær, og at vi blandt andet blev nødt til at skære ned på antallet af kurser.

- Det betød, at lærerne begyndte at tale om problemet internt og blev opmærksomme på det, siger Morten Heilmann Sørensen.

Den øgede opmærksom er hovedårsagen til, at skolen næsten har kunnet halvere antallet af vikartimer fra 243 til 146 timer om måneden siden januar.

Vel at mærke uden at ansætte flere lærere.

- Det er klart mest lærernes fortjeneste. Er der en lærer, som for eksempel har nogle bibliotekstimer, så forlader hun i dag biblioteksvagten og underviser i stedet, hvis klassen mangler en lærer for eksempel.

- Det kan også være støttelærere, som sammen med læreren vurderer, at det ikke er nødvendigt, at vedkommende er i klassen den dag. Og så er støttelæreren i stedet gået over til den klasse, der mangler en lærer, siger han.

Ud over, at det giver bedre undervisning, hvis der står uddannede lærere ved tavlen, så førte de mange vikarer også til mere uro i klasserne, fortæller skolelederen.

- Når det faste personale kom tilbage, så faldt der ro på klassen. Jeg tror, det skyldes, at relationen mellem lærer og elev betyder rigtig meget. De store elever bruger for eksempel deres lærer meget til også at vende nogle personlige ting.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce