Annonce
Sydjylland

Skole har næsten halveret vikartimer uden flere ansatte

Gennem bedre samarbejde lærerne imellem er det lykkedes at nedbringe brugen af vikarer markant, fortæller konstitueret skoleleder ved Tinglev Skole Morten Heilmann Sørensen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Siden januar er det lykkedes næsten at halvere antallet af vikartimer på Tinglev Skole i Sønderjylland.

Fra 1997 til 2017 er antallet af undervisere i folkeskolen, der ikke har en læreruddannelse, steget fra 8 til 18 procent.

Det viser en rapport, som tænketanken Kraka og konsulentvirksomheden Deloitte har lavet, skriver Jyllands-Posten.

En af de skoler, hvor brugen af undervisere uden læreruddannelse har været rigtig højt, er Tinglev Skole, der ligger syd for Aabenraa. Ved årsskiftet blev hver tredje undervisningstime således gennemført uden en uddannet lærer ved tavlen, skriver avisen. Det gik både ud over undervisningen og skolens økonomi, men allerede nu er vikartimerne næsten halveret, fortæller konstitueret skoleleder på Tinglev Skole, Morten Heilmann Sørensen.

- Da jeg startede herude tænkte jeg, "hold da op", hvor bruger vi mange penge på vikarer", siger han.

Han gik derfor i gang med at undersøge, hvad der var årsag til de mange vikartimer.

- Jeg kunne se, at vi havde problemer med fravær blandt vores lærere. Noget af det var sygdom og sjette ferieuge, og det er svært at gøre så meget ved. Men vi havde også rigtig mange på kurser. Derfor tog jeg et møde med lærerne og sagde, at vi havde et problem med fravær, og at vi blandt andet blev nødt til at skære ned på antallet af kurser. Det betød, at lærerne begyndte at tale om problemet internt og blev opmærksomme på det, siger Morten Heilmann Sørensen.

Annonce

Lærernes fortjeneste

Den øgede opmærksom er hovedårsagen til, at skolen næsten har kunnet halvere antallet af vikartimer fra 243 til 146 timer om måneden siden januar. Vel at mærke uden at ansætte flere lærere.

- Det er klart mest lærernes fortjeneste. Er der en lærer, som for eksempel har nogle bibliotekstimer, så forlader hun i dag biblioteksvagten og underviser i stedet, hvis klassen mangler en lærer for eksempel. Det kan også være støttelærere, som sammen med læreren vurderer, at det ikke er nødvendigt, at vedkommende er i klassen den dag. Og så er støttelæreren i stedet gået over til den klasse, der mangler en lærer, siger han.

Ud over, at det giver bedre undervisning, hvis der står uddannede lærere ved tavlen, så førte de mange vikarer også til mere uro i klasserne, fortæller skolelederen.

- Når det faste personale kom tilbage, så faldt der ro på klassen. Jeg tror, det skyldes, at relationen mellem lærer og elev betyder rigtig meget. De store elever bruger for eksempel deres lærer meget til også at vende nogle personlige ting, siger Morten Heilmann Sørensen. /Ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce