Annonce
Sydjylland

Skole har næsten halveret vikartimer uden flere ansatte

Gennem bedre samarbejde lærerne imellem er det lykkedes at nedbringe brugen af vikarer markant, fortæller konstitueret skoleleder ved Tinglev Skole Morten Heilmann Sørensen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Siden januar er det lykkedes næsten at halvere antallet af vikartimer på Tinglev Skole i Sønderjylland.

Fra 1997 til 2017 er antallet af undervisere i folkeskolen, der ikke har en læreruddannelse, steget fra 8 til 18 procent.

Det viser en rapport, som tænketanken Kraka og konsulentvirksomheden Deloitte har lavet, skriver Jyllands-Posten.

En af de skoler, hvor brugen af undervisere uden læreruddannelse har været rigtig højt, er Tinglev Skole, der ligger syd for Aabenraa. Ved årsskiftet blev hver tredje undervisningstime således gennemført uden en uddannet lærer ved tavlen, skriver avisen. Det gik både ud over undervisningen og skolens økonomi, men allerede nu er vikartimerne næsten halveret, fortæller konstitueret skoleleder på Tinglev Skole, Morten Heilmann Sørensen.

- Da jeg startede herude tænkte jeg, "hold da op", hvor bruger vi mange penge på vikarer", siger han.

Han gik derfor i gang med at undersøge, hvad der var årsag til de mange vikartimer.

- Jeg kunne se, at vi havde problemer med fravær blandt vores lærere. Noget af det var sygdom og sjette ferieuge, og det er svært at gøre så meget ved. Men vi havde også rigtig mange på kurser. Derfor tog jeg et møde med lærerne og sagde, at vi havde et problem med fravær, og at vi blandt andet blev nødt til at skære ned på antallet af kurser. Det betød, at lærerne begyndte at tale om problemet internt og blev opmærksomme på det, siger Morten Heilmann Sørensen.

Annonce

Lærernes fortjeneste

Den øgede opmærksom er hovedårsagen til, at skolen næsten har kunnet halvere antallet af vikartimer fra 243 til 146 timer om måneden siden januar. Vel at mærke uden at ansætte flere lærere.

- Det er klart mest lærernes fortjeneste. Er der en lærer, som for eksempel har nogle bibliotekstimer, så forlader hun i dag biblioteksvagten og underviser i stedet, hvis klassen mangler en lærer for eksempel. Det kan også være støttelærere, som sammen med læreren vurderer, at det ikke er nødvendigt, at vedkommende er i klassen den dag. Og så er støttelæreren i stedet gået over til den klasse, der mangler en lærer, siger han.

Ud over, at det giver bedre undervisning, hvis der står uddannede lærere ved tavlen, så førte de mange vikarer også til mere uro i klasserne, fortæller skolelederen.

- Når det faste personale kom tilbage, så faldt der ro på klassen. Jeg tror, det skyldes, at relationen mellem lærer og elev betyder rigtig meget. De store elever bruger for eksempel deres lærer meget til også at vende nogle personlige ting, siger Morten Heilmann Sørensen. /Ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce