Annonce
Kolding

Skole lader elever stå og ryge løs lige udenfor skolens grund

Skoleleder på Brændkjærskolen, Catharina Ørnsholt-Christoffersen, er ikke begrejstret for de ældste elevers rygning, men så længe eleverne i 10. klasse må forlade skolens grund i pauserne, er det svært at dæmme op for deres rygning, siger hun. Arkivfoto: Søren Gylling
På Brændkjærskolen må eleverne i skolens 10. klasser forlade skolens grund og stå og ryge lige udenfor dens p-plads.

Kolding: Før, under og efter skoletid kan man jævnligt se en del af eleverne i Brændkjærskolens 10. klasser stå på fortovet lige udenfor skolens parkeringsplads og ryge løs, mens forældre, lærere og andre elever passerer forbi dem.

Cigaretterne kan de endda skodde i et stort slags cementaskebæger, der er sat frem til dem.

På skolens grund er det forbudt at ryge, men da 10. klasse-eleverne som de eneste elever på skolen har lov til at forlade skolens grund, og da skolen ikke har lavet regler for røgfri skoletid, kan de helt lovligt stå et enkelt skridt udenfor skolens grund og ryge.

Dermed er skolen gået i en helt anden retning end på Kongsbjergskolen i Lunderskov, hvor man, som JydskeVestkysten fortalte i går, nu sætter hårdt ind mod rygning blandt både elever og ansatte.

Annonce

Vores mulighed for at følge op er ikke særlig god, når de kan forlade matriklen, og så kan man spørge, om det giver nogen mening at have et forbud, når man ikke kan håndhæve det

Catharina Ørnsholt-Christoffersen, skoleleder på Brændkjærskolen

Kan ikke håndhæve forbud

I efteråret 2018 fik skolebestyrelsen på Brændkjærskolen ganske vist en henvendelse fra en forælder om rygning i 10. klasse.

Da blev emnet diskuteret og bestyrelsens beslutning var, at eleverne fortsat kan ryge lige udenfor matriklen, og at man fra skolens side vil infomere dem om "de sundhedsmæssige udfordringer, de udsætter sig selv for og den signalværdi de udviser til de øvrige elever" på skolen.

Skoleleder Catharina Ørnsholt-Christoffersen forklarer, at man ikke billiger, at de unge ryger.

- Men vores mulighed for at følge op er ikke særlig god, når de kan forlade matriklen, og så kan man spørge, om det giver nogen mening at have et forbud, når man ikke kan håndhæve det. Hvilket signal sender vi så, siger skolelederen og oplyser, at eleverne i 10. klasse også jævnligt bevæger sig andre steder hen i forbindelse med undervisningen og dermed også ville kunne ryge da.

Hvilket signal ville I sende, hvis I meldte ud, at eleverne ikke må ryge i løbet af skoledagen - velvidende at 10. klasse-eleverne kan forlade skolen og ryge?

- Jeg tror ikke, det vil have nogen signalværdi overfor 10. klasserne, men måske ville det sende et andet signal til eleverne i de andre klasser at sige, at vi er en røgfri skole, siger Catharina Ørnsholt-Christoffersen.

Hun understreger, at skolebestyrelsen lige nu er i gang med at kigge på alle skolens regler og dermed også rygereglerne, og at eleverne i 10. klasse har fået information om rygnings skadevirkninger.

De unge kan lide forbud

Sundhedshedskoordinator i Kolding Kommune, Anne Bislev Lynge, beskæftiger sig med unge og rygning og har blandt andet været med til at koordinere indsatsen mod rygning på Kongsbjergskolen og flere andre skoler. Hun anbefaler skolerne at indføre røgfri skoletid og melde klart ud til eleverne, at rygning er forbudt i skoletiden. Erfaringen er nemlig, at det får flest til at holde sig fra at begynde at ryge.

- Det kan undre mig, at der er en skole, hvor nogle elever får lov til at stå og ryge lige udenfor skolen. De unge ser det som en positiv interesse, når vi indfører regler, og de kan faktisk godt lide forbud. De kan godt se, at det er en god idé, siger Anne Bislev Lynge.

Indsats på Kongsbjergskolen

På Kongsbjergskolen sætter man hårdt ind mod rygning blandt både elever og medarbejdere.

Fra 1. januar i år blev det forbudt for de ansatte på skolen at ryge i arbejdstiden. Det vil sige, at de ikke længere kan gå eller køre væk fra skolen i en pause for at ryge. Til gengæld har alle rygere fået tilbudt et gratis rygestopkursus. Det har de alle taget imod.

Fra næste skoleår må ingen elever ryge i skoletiden - heller ikke eleverne i 8. og 9. klasse, der må forlade skolens grund i pauser. Der vil blive fulgt op med forskellige sanktioner, hvis reglerne overtrædes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce