Annonce
Kolding

Skole lader elever stå og ryge løs lige udenfor skolens grund

Skoleleder på Brændkjærskolen, Catharina Ørnsholt-Christoffersen, er ikke begrejstret for de ældste elevers rygning, men så længe eleverne i 10. klasse må forlade skolens grund i pauserne, er det svært at dæmme op for deres rygning, siger hun. Arkivfoto: Søren Gylling
På Brændkjærskolen må eleverne i skolens 10. klasser forlade skolens grund og stå og ryge lige udenfor dens p-plads.

Kolding: Før, under og efter skoletid kan man jævnligt se en del af eleverne i Brændkjærskolens 10. klasser stå på fortovet lige udenfor skolens parkeringsplads og ryge løs, mens forældre, lærere og andre elever passerer forbi dem.

Cigaretterne kan de endda skodde i et stort slags cementaskebæger, der er sat frem til dem.

På skolens grund er det forbudt at ryge, men da 10. klasse-eleverne som de eneste elever på skolen har lov til at forlade skolens grund, og da skolen ikke har lavet regler for røgfri skoletid, kan de helt lovligt stå et enkelt skridt udenfor skolens grund og ryge.

Dermed er skolen gået i en helt anden retning end på Kongsbjergskolen i Lunderskov, hvor man, som JydskeVestkysten fortalte i går, nu sætter hårdt ind mod rygning blandt både elever og ansatte.

Annonce

Vores mulighed for at følge op er ikke særlig god, når de kan forlade matriklen, og så kan man spørge, om det giver nogen mening at have et forbud, når man ikke kan håndhæve det

Catharina Ørnsholt-Christoffersen, skoleleder på Brændkjærskolen

Kan ikke håndhæve forbud

I efteråret 2018 fik skolebestyrelsen på Brændkjærskolen ganske vist en henvendelse fra en forælder om rygning i 10. klasse.

Da blev emnet diskuteret og bestyrelsens beslutning var, at eleverne fortsat kan ryge lige udenfor matriklen, og at man fra skolens side vil infomere dem om "de sundhedsmæssige udfordringer, de udsætter sig selv for og den signalværdi de udviser til de øvrige elever" på skolen.

Skoleleder Catharina Ørnsholt-Christoffersen forklarer, at man ikke billiger, at de unge ryger.

- Men vores mulighed for at følge op er ikke særlig god, når de kan forlade matriklen, og så kan man spørge, om det giver nogen mening at have et forbud, når man ikke kan håndhæve det. Hvilket signal sender vi så, siger skolelederen og oplyser, at eleverne i 10. klasse også jævnligt bevæger sig andre steder hen i forbindelse med undervisningen og dermed også ville kunne ryge da.

Hvilket signal ville I sende, hvis I meldte ud, at eleverne ikke må ryge i løbet af skoledagen - velvidende at 10. klasse-eleverne kan forlade skolen og ryge?

- Jeg tror ikke, det vil have nogen signalværdi overfor 10. klasserne, men måske ville det sende et andet signal til eleverne i de andre klasser at sige, at vi er en røgfri skole, siger Catharina Ørnsholt-Christoffersen.

Hun understreger, at skolebestyrelsen lige nu er i gang med at kigge på alle skolens regler og dermed også rygereglerne, og at eleverne i 10. klasse har fået information om rygnings skadevirkninger.

De unge kan lide forbud

Sundhedshedskoordinator i Kolding Kommune, Anne Bislev Lynge, beskæftiger sig med unge og rygning og har blandt andet været med til at koordinere indsatsen mod rygning på Kongsbjergskolen og flere andre skoler. Hun anbefaler skolerne at indføre røgfri skoletid og melde klart ud til eleverne, at rygning er forbudt i skoletiden. Erfaringen er nemlig, at det får flest til at holde sig fra at begynde at ryge.

- Det kan undre mig, at der er en skole, hvor nogle elever får lov til at stå og ryge lige udenfor skolen. De unge ser det som en positiv interesse, når vi indfører regler, og de kan faktisk godt lide forbud. De kan godt se, at det er en god idé, siger Anne Bislev Lynge.

Indsats på Kongsbjergskolen

På Kongsbjergskolen sætter man hårdt ind mod rygning blandt både elever og medarbejdere.

Fra 1. januar i år blev det forbudt for de ansatte på skolen at ryge i arbejdstiden. Det vil sige, at de ikke længere kan gå eller køre væk fra skolen i en pause for at ryge. Til gengæld har alle rygere fået tilbudt et gratis rygestopkursus. Det har de alle taget imod.

Fra næste skoleår må ingen elever ryge i skoletiden - heller ikke eleverne i 8. og 9. klasse, der må forlade skolens grund i pauser. Der vil blive fulgt op med forskellige sanktioner, hvis reglerne overtrædes.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce