Annonce
Tønder

Skole lukket ned: En køber har meldt sig på banen

Hovedbygningen ud mod Skolevej indgår ikke i den forestående handel om Skærbæk Distriktsskole mellem Tønder Kommune og Skærbæk Realskole. Privatfoto
Skærbæk Realskole har klar til at overtage dele af den nu lukkede Skærbæk Distriktsskole i Skolegade i Skærbæk. Økonomiudvalget har salgsprisen på dagsorden på torsdag.

SKÆRBÆK: Eleverne fra den gamle Skærbæk Distriktsskole har forladt bygningerne i Skolegade 16, og er rykket ind i den nyopførte skole sydvest for Skærbækcentret. Men længe kommer bygningerne i Skolegade formentlig ikke at stå tomme. I hvert fald har en køber meldt sig på planen. Det er naboskolen Skærbæk Realskole, der ønsker at købe de to gymnastiksale, samt sløjd- og musiklokalerne.


Der er et stort behov for, at foreningslivet fortsat har mulighed for at anvende gymnastiksalene, som i dag har mange brugere.

Uddrag af sagsfremstillingen på økonomiudvalgets dagsorden


Annonce

Kontakten omkring købet mellem Tønder Kommune og Realskolen har stået på siden efteråret 2020, og nu er partnerne blevet enige om prisen. Den lyder på 750.000 kroner, og for dette beløb får Realskolen et areal  på 4.100 kvadratmeter, og et bygningsareal på cirka 1350 kvadratmeter.

Klubber får adgang

Tallene og opstillingen fremgår af den sagsfremstilling, som medlemmerne at Tønder Kommunes økonomiudvalg har på dagsorden torsdag den 22. april.

Her lægges op til, at der nikkes ja til salget til den forhandlede pris, ligesom der af købsaftalen skal fremgå, at gymnastiksalene stilles til rådighed for foreningslivet i Skærbæk, således at lokale klubber kan anvende faciliteterne uden for skolens åbningstider.

- Der er et stort behov for, at foreningslivet fortsat har mulighed for at anvende gymnastiksalene, som i dag har mange brugere. Uden gymnastiksalene, vil der skulle findes andre og dyrere løsninger til foreningslivet i Skærbæk, fremgår af dagsordensteksten.

De grønne områder markerer de bygninger og arealer af den tidligere Skærbæk Distriktsskole, som Skærbæk Realskole ønsker at overtage. Oversigtskort. Tønder Kommune

Heraf fremgår endvidere, at et kommunalt salg af dele af den tidligere distriktsskole til Skærbæk Realskole kan være med til at fremtidssikre skolen og samtidig fastholde grundlaget for to skoler i Skærbæk-området. I øjeblikket er der 275 elever på Realskolen og 524 elever på Distriktsskolen.

Hvad der skal ske med de resterende bygninger og arealer af distriktsskolen er ikke endelig afklaret. Der er dog lagt op til en byfornyelse med forskønnelse af område omkring Birkeallé og Skolegade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce