Annonce
Kolding

Skole råber vagt i gevær: Forældre lader børn slippe for at fremlægge

Eleverne Mia Thiesen, til venstre, Emil Teute og Karina Briede fra Vamdrup Skole er enige om, at forældre ikke bør pakke deres børn for meget ind i vat. Børn skal udfordres og have rykket deres grænser, synes de. Men de er også enige om, at det i høj grad også er op til skolen at sørge for, at der er trygge rammer i klasserne. Foto: Søren Gylling

På flere skoler oplever man, at forældre i for høj grad skærmer deres børn mod ting, de ikke finder så behagelige i skolen. På Vamdrup Skole er det så grelt, at det er blevet taget op i skolebestyrelsen.

Kolding: Er det rimeligt, at elever, der ikke bryder sig om at fremlægge en opgave i deres klasse, fritages for det af deres forældre og i stedet får lov til at blive hjemme den dag, de skulle have fremlagt?

Og er det okay, at børn, som ikke er vilde med idræt, fritages, og at forældrene henviser til mindre skavanker ved fritagelsen?

Den diskussion tog skolebestyrelsen på Vamdrup Skole for nylig hul på, efter at flere af skolens lærere har berettet om en stigende tendens til, at forældre skærmer deres børn fra ting i skolen, som børnene ikke synes er rare.

- Vi oplever en stigende tendens til, at forældre fritager deres børn, for eksempel hvis deres barn skal fremlægge. Så får læreren en meddelelse om, at barnet ikke er kommet i skole, fordi han eller hun har ondt i maven på grund af fremlæggelsen. Vi øjner en tendens og har åbnet op for en dialog for det i skolebestyrelsen. Man skal passe på, at man ikke kommer dertil, at man i misforstået hensyn skærmer sit barn, så man ikke bibringer det en vis robusthed, siger skoleleder på Vamdrup Skole, Per Rudbæk.

Annonce

Sagen

Sagen om børn, der skærmes fra ting, de ikke finder så rare, blev første gang diskuteret på et skolebestyrelsesmøde på Vamdrup Skole i slutningen af november.Skoleleder Per Rudbæk oplyser, at skolebestyrelsen kommer til at snakke om emnet igen for at finde en måde, så man kan få en dialog med elevernes forældre, og om der er noget, man skal gøre anderledes på skolen.

Sød eller god ved

Han forklarer, at det er nogle ansatte, der har nævnt den stigende udfordring, og at man i bestyrelsen løbende vil drøfte, hvordan man kan gøre noget ved det.

- Der kan selvfølgelig være særlige tilfælde, hvor der skal være en udstrakt hensyntagen, og vi bedriver jo ikke psykisk skade på nogen. Men det at fremlægge er ifølge folkeskoleloven en kompetence, vi skal bibringe børnene. Hvis man er indadvendt, kan det være en stor udfordring at fremlægge, men så meget desto mere er der grund til at udbyde det. Til gengæld er vi også forpligtet til at skabe miljøer, hvor det er trygt at stille sig op, og jeg kan ikke afvise, at nogen har oplevet, at det ikke var det, siger Per Rudbæk.

Han fortæller, at et stigende antal elever også jævnligt fritages fra idræt, men han understreger, at idræt er et fag på linje med andre fag.

- Jeg tror, at tendensen skyldes, at man gerne vil være en god forælder, men der er forskel på at være sød ved sit barn og god ved sit barn. Jeg synes, man er sød ved sit barn, hvis man fritager det fra ting, der ikke er så behagelige, men jeg synes ikke, at man er god ved barnet, siger Per Rudbæk.

Altid en vej ud

Han oplyser, at man fra skolens side nødigt vil stå med løftede pegefingre overfor forældrene og derfor nu vil finde ud af, hvordan man kan tage en dialog om det.

- Vi vil jo gerne have elever, der føler sig stærke og robuste nok til at stille sig op i klassen.

Hvad gør det ved børn, hvis de oplever, at de får lov til at slippe for det, der ikke er så rart?

- Jeg vil vove den påstand, at der bliver sendt et signal om, at det ikke er alt, jeg skal, og at selv om noget er en pligt, er det ikke mere en pligt, end at der er en vej ud. Men det bliver der ikke ved med at være senere i uddannelsessystemet eller på en arbejdsplads, siger Per Rudbæk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce