Annonce
Aabenraa

Skole ramt af corona: 33 elever og tre ansatte sendt hjem

Så har covid-19 også ramt Tinglev Skole. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

Tinglev: En elev i 4. klasse på Tinglev Skole er konstateret smittet med covid-19, og skolen har derfor efter aftale med sundhedsmyndighederne onsdag hjemsendt 33 elever fra årgangen samt tre lærere.

- De relevante forældre på Tinglev Skole er orienteret, og hjemsendelsen sker efter dialog med myndighederne, siger Rasmus Andreassen, der er skolechef i Aabenraa Kommune.

Skolen fik tirsdag at vide, at der var en elev, der var blevet testet positiv for covid-19, og så gik hele maskineriet i gang.

- Vi fik det at vide tirsdag over middag, og så gik der en større proces i gang. Alle forældre på årgangen blev blandt andet ringet op, siger Morten Heilmann Sørensen, der er skoleleder på Tinglev Skole.

Tinglev Skole har 317 elever, og de 33 af dem er fordelt i to 4. klasser.

- Vi har valgt at sende begge vores 4. klasser hjem ud fra et forsigtighedsprincip, siger Morten Heilmann Sørensen.

De hjemsendte elever vil modtage fjernundervisning i den periode, de er hjemsendt.

Ved positive tilfælde af covid-19 i Aabenraa Kommunes skoler og dagtilbud gælder, at barnet igen må komme i skole eller institution efter en negativ test foretaget tidligst fire dage efter smittetilfældet.

Herefter gentages testen, efter barnet er tilbage i skolen eller institutionen. Ønskes der ikke test, skal barnet være isoleret i hjemmet i syv sammenhængende dage uden symptomer, før barnet igen kan komme i skole eller institution.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Annonce