Annonce
Aabenraa

Skole sår et frø for klimaet

Aabenraa: Når SOSU Syd sammen med byens øvrige uddannelsesinstitutioner inviterer til åbent hus lørdag den 25. januar, får de besøgende samtidig mulighed for at gøre noget for klimaet.

- Vi prøver denne gang at kompensere lidt for vores ressourceforbrug ved at give vores gæster en pose frø med hjem, hedder det i en meddelelse fra skolen.

I år vil gæsterne opleve en skole, hvor stort set alle elever og undervisere møder ind for at vise gæsterne, hvordan hverdagen ser ud på SOSU Syd - med undervisning, simulationsøvelser, motion og "røg i køkkenerne".

- Derudover har vi en masse repræsentanter fra praksis og kommunerne, som vil fortælle om den virkelighed, der venter efter SOSU-uddannelserne, lyder det fra Janne Schack Raffnsøe, kommunikationskonsulent hos skolen.

Gæsterne vil også møde en masse elever, som er forskellige steder i deres uddannelse, og som kan fortælle om arbejdspres, lektier og det at arbejde professionelt med omsorg.

- Vi har i dagens anledning opdelt skolen i forskellige bydele, som relaterer til den undervisning, der foregår i klassen, tilføjer Janne Schack Raffnsøe. /jast

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Livsstil

Johnny fulgte lysten til et anderledes hjem: En rund drøm af et hus

SønderjyskE Fodbold For abonnenter

Tilbage efter 466 dage i kulden: - Jeg kommer fra en fattig familie, så jeg ved, at jeg skal arbejde hårdt

Annonce