Annonce
Varde

Skole sender 89 elever og syv fra personalet hjem: To små elever smittet med corona

Blåvandshuk Skole i Oksbøl har sendt fire klasser hjem. Arkivfoto: John Randeris
Fire klasser afventer et testsvar. Generelt er smittespredningen i Varde Kommune over den kritiske grænse, men dog langt under de fleste nabokommuner.
Annonce

Oksbøl: To elever fra børnehaveklassen og 1. klasse fik mandag et testsvar på covid-19, som betyder, at Blåvandshuk Skole i Oksbøl er gået i gang med en større omgang smitteopsporing. Begge elever er smittet. Fire klasser med i alt 89 elever er sendt hjem, og syv fra personalet er ligeledes hjemme, indtil der kommer et testsvar.

Den elev, der går i 1. klasse, har haft symptomer siden sidste uge. I den periode har eleven været sygemeldt. Den anden elev i børnehaveklassen havde frem til mandag ingen symptomer, men er altså testet positiv for covid-19. De to elever blev begge testet lørdag.

- Vi er gået i gang med en større gang smitteopsporing, siger skoleleder Svend Faurholt fra Blåvandshuk Skole.

89 elever er der også virkelig noget der batter. Der går samlet 535 elever på skolen i Oksbøl.

- Det er små elever, der har været tæt på mange, når man spørger dem, siger Svend Faurholt.

Derfor har skolen ikke taget nogen chancer, men sendt det store antal elever hjem. De er alle sammen elever i børnehaveklasse og i 1. klasse.

Annonce

Afventer testresultat

Skolen afventer nu testresultatet af de mange hjemsendte, men det er Svend Faurholts håb, at smitteudbredelsen kan være begrænset. Han begrunder det med, at ingen af eleverne har været i skole i denne uge, og at eleven med symptomer allerede blev sygemeldt før weekenden.


Vi er gået i gang med en større gang smitteopsporing.

Skoleleder Sven Faurholt fra Blåvandshuk Skole


- Der er handlet ansvarligt, sige Svend Faurholdt om den måde, som de to elevers forløb er grebet an på hjemme.

Annonce

Stor smittespredning

I Varde Kommune er der i de seneste syv dage diagnosticeret 23 borgere med covid-19. Det giver et incidenstal på 46. Incidenstallet er et forholdstal, der viser antal smittede per 100.000 indbyggere. Der er lidt under 50.000 indbyggere i Varde Kommune.

I Esbjerg er incidenstallet næsten identisk med Vardes - 46,8 per 100.000 indbyggere. Ellers ligger Vardes nabokommuner alle langt over Varde og Esbjerg. Ringkøbing-Skjern Kommune har et incidenstal på 122,1, Vejen har et på 114,8, og i Billund er tallet på 90,3.

Danmark fraråder rejser til et land, hvis incidenstallet er på eller over 30, så alle kommunerne her ville i den grad komme på  karantænelisten, hvis de lå i udlandet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce