Annonce
Varde

Skole vender tilbage til årgangsinddelte klasser

Tistrup Skole.Foto: John Randeris

Skolen i Tistrup har i syv år inddelt eleverne i indskolingen i hold i stedet for de almindelige klassetrin. Men det stopper i nu.

Tistrup: Når Horne-Tistrup Skolernes afdeling i Tistrup starter efter sommerferien, så er der en børnehaveklasse, en 1. klasse og to 2. klasser. Det kan lyde meget normalt, men det er en ændring på skolen i Tistrup, hvor eleverne siden 2010 mest har været tilknyttet et hold, der har bestået af elever fra alle tre klassetrin.

Men nu vender skolen altså tilbage til de almindelige årgangsinddelte klasser.

- Vi vil undgå for mange skift for børnene, siger skoleleder Ole Holm Johansen.

Han forklarer, at børnene tidligere var tilknyttet et basishold, et niveauhold i dansk og matematik, mens de i musik og idræt var årgangsinddelte. Fremover er de kun inddelt i fire klasser samt fem niveauhold i dansk og matematik.

En anden årsag er, at skolen syntes, det var en udfordring, at der er visse ting, som de nye børnehaveklasseelever skal introduceres for. For en 2. klasseselev kunne det så blive tredje gang, at de blev introduceret for det samme igen.

Meget er som tidligere

Det er stadig ting fra den gamle ordning, som skolen i Tistrup beholder. En lang række fag vil også fremover være slået sammen til ét fag, der hedder basis. I stedet for at blive undervist i billedkunst og natur/teknik, så får eleverne undervisning i forskellige emner som eksempelvis "Grønland", hvor der bliver brugt elementer fra flere fag. Derudover fortsætter niveauinddelingen af elever i dansk og matematik.

Muligvis vil eleverne dog opleve færre timer med to voksne i klassen, når der fremover er fire klasser i stedet for tre hold, fortæller Ole Holm Johansen. Han fortæller, at skolen endnu ikke har fået reaktioner fra forældre.

Overordnet set mener han, at der også har været mange fordele ved den model, som skolen nu forlader.

- Der er fordele i de blandede klasse. Børnene har kendt hinanden og har kunnet støttet hinanden fagligt. Men der er også udfordringer, siger han.

Annonce

Vil øge kendskab til hold

Flere politikere har i det seneste halvår sagt, at de gerne ser, at flere af Varde Kommunes skoler lærer af skolerne i Tistrup og Starup-Tofterup, der har haft hold i stedet for klasser. Det har også været fremme, at nogle skoler kunne bruge hold i stedet for klasser, hvis de med en ny tildelingsmodel fremover får færre penge.

Alligevel er der ingen kritik fra udvalgsformand Per Rask Jensen (V) over, at skolen i Tistrup nu går den anden vej.

- Jeg synes, det er vigtigt, at det er skolebestyrelserne og skoleledelserne, der går ind og vurderer, hvad der er det pædagogisk rigtige til den specifikke elevgruppe, man nu har på den skole, og den skoles værdisæt og så videre, siger han.

Han holder dog fast i, at han synes, der er skoler, der skal kigge på, om holdinddeling kunne være noget for dem.

- De skoler, vi har, er jo meget forskellige i forhold til elevtal og ligger spredt ud over kommunen. De opgaver, vi har, og som jeg håber, at Tistrup Skole vil være med til, er at få spredt erfaringerne, siger han.

Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Nej til nedrivning af 150 år gammel gård: Ejer må sætte nedslidte bygninger i stand

Sydjylland For abonnenter

Julestemningen blev knust i det syd- og sønderjyske: Plantage fælder ingen juletræer og siger farvel til stort set alle medarbejdere

Kolding

Ældre mand kørt på sygehuset efter færdselsuheld: - Bilen er totalsmadret

Varde

Sådan klarer Anni fra kroen mangel på arbejdskraft: Udskudte selskaber fortsætter langt ind i januar

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Varde

Den mærkelige dag, da lille bys damer mødte sig selv i 3. division: Klasseforskel på det gamle og det nye hold

Sønderborg For abonnenter

To drenge slog, trampede og hoppede på jævnaldrende i park: Begge skal i fængsel og fjernes fra Sønderborg

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Aabenraa

Villabrand i Rødekro: Beboer behandlet for mulig røgforgiftning

Esbjerg For abonnenter

Efter avisomtale af legendarisk værtshus: Nu står køberne på nakken af hinanden

Erhverv For abonnenter

Et opkald nytårsaften blev startskuddet: Bilnørder giver den gas som iværksættere

Annonce