Annonce
Esbjerg

Skolebøger får skarp konkurrence af internettet i Esbjerg

Præstegårdsskolen i Esbjerg er langt fremme i brugen af it i undervisningen.

ONLINE: Skoleeleverne i Esbjerg kan se frem til, at skoletasken bliver lettere at slæbe på. I fremtiden skal der nemlig ikke bruges helt så mange skolebøger, for vilkårene for anvendelse af it i undervisningen er nemlig efterhånden så god, at nogle af bøgerne kan skippes til fordel for internettet.

Det er resultatet af en bevidst satsning fra kommunens side, og med støtte på en mio. kr. fra regeringen og en mio. kr. fra kommunen selv på et enkelt år - og samme beløb i de følgende to år - er skolerne klar til at øge mængden af undervisning på internettet.

- Vi er i gang med at indkøbe adgang til godkendte undervisningsportaler og arbejder samtidig på at opgradere skolernes trådløse internetforbindelse, så de senest ved årsskiftet har den kapacitet, der kræves, for at undervisning på nettet kan fungere i praksis, siger kommunens it-konsulent, Jacob Elholm.

Formanden for børn- og familieudvalget, Hans Erik Møller (S), er begejstret for fremskridtet.

- Det er fremtiden og den helt rette vej at gå, siger han.

Annonce
Kasper Kristensen fra 8.C på Præstegårdsskolen bruger både iPhone, iPad og computer i skolen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce